Erfaringen fra flere af projekt Nye Vejes ferie-, højskole- og oplevelsesprojekter er, at borgerne havde gavn af at være sammen med både mennesker, de kendte, og nye mennesker, som de ikke kendte i forvejen – andre borgere med handicap, personale og andre.
Det bevirkede, at man flere steder arbejdede videre med at understøtte de nye relationer, som borgerne fik på ferien.
Borgerne fik nye input og oplevelser
Det var også tydeligt, også i grupper af borgere med komplekse kommunikationsbehov, at de mange nye sanseindtryk og oplevelser gjorde, at borgerne blev i bedre humør.
Personalet så en øget lyst hos borgerne til at deltage aktivt, og de, der var i stand til det, bød selv ind med forslag til oplevelser og ture.