Sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning

Overtræder en borger med udviklingshæmning straffeloven, bliver vedkommende anmeldt til politiet - og måske anholdt og sigtet efter retsplejelovens bestemmelser for sidenhen at blive domfældt i henhold til straffeloven.

Da borgere med udviklingshæmning ikke vurderes at være strafegnede, får de i stedet en foranstaltningsdom, som effektueres i socialt regi. En borger med udviklingshæmning i lettere grad og personer, der må ligestilles hermed, kan dog pålægges straf, når særlige omstændigheder taler for det.

En sag fra start til slut

Sagerne kan variere, men vil typisk følge et bestemt mønster fra en (formodet) overtrædelse af straffeloven anmeldes til politiet, over eventuel domfældelse, og frem til lempelse eller ophævelse af dommen. De følgende afsnit opridser de væsentligste faser i sager med sigtede og domfældte personer med udviklingshæmning:

Varetægtssurrogat

Hvis en borger med udviklingshæmning, der er sigtet af politiet, skal holdes i varetægtsfængsel under efterforskningen, afsiger dommeren en kendelse om at anbringe den pågældende i varetægtssurrogat. Det sker i en boform efter serviceloven, hvis vedkommende giver sit samtykke.

Kriminalpræventivt tilsyn

Tilsynsmyndigheden (handlekommunen) er forpligtet til at føre kriminalpræventivt tilsyn med den foranstaltningsdømte. Det vil sige, at tilsynsmyndigheden skal træffe de fornødne afgørelser for at sikre, at dommens præmisser og vilkår følges. Formålet er at minimere risikoen for, at den foranstaltningsdømte begår ny kriminalitet.

Samråd

Der er etableret en række samråd, som afgiver vejledende udtalelser til anklagemyndighed og domstole forud for afsigelse af dom og løbende i selve domsperioden. Samrådene er ikke lovregulerede, men er oprettet i forbindelse med tværkommunale aftaler.

Modtagelse

Der er flere opgaver, som forskellige involverede instanser skal varetage i forbindelse med modtagelsen af den foranstaltningsdømte eller den sigtede, der skal anbringes i varetægtssurrogat.

Socialpædagogisk indsats

Tilsynsmyndigheden vil typisk sikre, at der er eller bliver lavet en tilstrækkelig udredning af funktionsniveauet, udviklingspotentialet, særlige problemstillinger, risikoadfærd med videre hos den foranstaltningsdømte, som har ophold i en social boform. På det grundlag kan der iværksættes en socialpædagogisk indsats, der sigter mod at reducere risikoen for ny kriminalitet.

Indgrebsmuligheder

Når den socialpædagogiske indsats ikke er tilstrækkelig til at opretholde ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, herunder forhindre, at borgeren begår ny kriminalitet, kan en række indgrebsmuligheder efter servicelovens kapitel 24 a tages i brug. Det er en betingelse, for at træffe afgørelse om indgreb, agt formålet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer. Der knytter sig desuden konkrete betingelser til de enkelte indgrebsmuligheder. Iværksatte indgreb skal bringes til ophør, når betingelserne ikke længere er til stede. Når dommen ophæves kan indgrebsmulighederne ikke længere tages i anvendelse, selv om borgeren måske fortsat har ophold i den samme boform.

Samarbejdet med anklagemyndigheden

Tilsynsmyndigheden (handlekommunen) kan på anklagemyndighedens foranledning eller af egen drift fremsætte ønske om, at foranstaltningen bliver opretholdt, lempet, ophævet eller skærpet. En foranstaltning skal ikke opretholdes i længere tid eller i videre omfang end nødvendigt.