Anlæggelsen af Nyværk

Anlæggelsen af Nyværk blev opført med syv bastioner. Dette kom som en fortsættelse af befæstningen på Christianshavns Vold.

Som fortsættelse af befæstningen blev Christianshavns Vold i 1682-92 forlænget mod nord ved anlæggelsen af Nyværk.

Det nye voldanlæg gik fra Løvens Bastion i syd, mellem Torvegade og Bådsmandsstræde, til Hukken i nord. Hukken var en del af Refshalegrunden, der var omkranset af en pælespærring til beskyttelse af orlogsflåden.

Hukken var forbundet med Toldboden via en bro. Med denne sidste udbygning af voldanlægget var havnefronten mellem Kastellet og Bremerholm beskyttet, Københavns befæstning var fuldført og fæstningsanlægget omkransede nu København fuldstændigt.

Nyværk blev projekteret af militæringeniøren Gottfried Hoffmann og opført med syv bastioner, der blev opkaldt efter den kongelige familie.

De syv bastioner er fra syd Ulriks bastion, Sofie Hedevigs Bastion, Vilhelms Bastion, Carls Bastion, Frederiks Bastion, Charlotte Amalies Bastion og Quintus Bastion. 

Foran bastionerne var naturligt nok en voldgrav, og foran igen blev i årene 1777-80 Enveloppen - en smal fæstningsvold med 6 redaner (små pileformede fremspring på volden) anlagt.
De fem sydligste bastioner og de fem nordligste af redanerne er nu en del af Christiania.

 

Kontakt

Christiania sekretariatet