Danskerne opholder sig indendørs i 90 pct. af døgnet. Indeklimaet i vores boliger, daginstitutioner, på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner har stor indflydelse på bl.a. vores velbefindende, produktivitet og sundhed.
Et dårligt indeklima kan skyldes fugt, støj, rygning, forkert brug af kemikalier eller afdampning af kemikalier fra møbler, byggematerialer og elektroniske apparater.
Hvis der er et dårligt luftskifte og dårlig ventilation, kan disse forhold forværre indeklimaet. Er der et dårligt indeklima, kan brugerne af bygningen opleve hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær, irritation af luftveje m.v.
Krav til indeklima
Social- og Boligstyrelsen fastsætter med bygningsreglementet mindstekrav til indeklimaet i nybyggeri. Kravene omhandler hvordan bygningen skal opføres, så der sikres gode rammer for at der kan opnås et godt indeklima.
Kravene gælder ved nybyggeri samt ved væsentlige ombygninger eller anvendelsesændringer. Der er samtidig, på visse områder, anbefalinger til indeklimaet for eksisterende byggeri.
Eksisterende byggeri
Bygningsejeren har pligt til at vedligeholde bygningen, så den ikke frembyder fare – herunder sundhedsfare.
Bygninger opføres efter de på opførelsestidspunktet gældende bestemmelser i bygningsreglementet.
En bygningsejer med et enfamiliehus fra f.eks. 1998 skal derfor som udgangspunkt ikke ændre på indretning og konstruktion, hvis der kommer nye bestemmelser om dette efter opførelsen.
Derfor er det op til bygningsejeren selv at vurdere, om der skal ske ændringer med bygningen så bygningen opfylder nyere bestemmelser.
Sker der en væsentlig ombygning eller væsentlig anvendelsesændring, er det dog de relevante krav i det gældende bygningsreglement, der skal opfyldes.
Som bygningsejer er man forpligtet til at vedligeholde bygningen, så den ikke frembyder fare eller er sundhedsskadelig for brugerne af ejendommen.
Nybyggeri
Bygningsreglementets bestemmelser om indeklima skal sikre, at bygninger opføres, så der ved brug af bygningerne er et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima.
Der stilles derfor i bygningsreglementet krav til ventilation i bygningen, at de byggematerialer som bruges ikke forurener indeluften og at der er tilfredsstillende lys og temperaturforhold både sommer og vinter.
Bygningsreglementets bestemmelser skal også sikre, at bygningens konstruktion ikke medfører risiko for fugtskader og at der ikke kan trænge radon ind i bygningen fra undergrunden.
I bygningsreglementet er der regler bl.a. i forhold til luftskiftet, radon, støj, lydisolering til naboer, lys, temperaturer, sikring mod kemikalier fra undergrunden og afgasning af kemikalier til indeluften fra byggematerialer.
Det er den professionelle bygherre, der skal sørge for, at kravene til indeklima er overholdt ved opførelsen.
Det er dog altid ejeren, der overfor kommunen er ansvarlig for, at huset er lovligt.
Bygninger opføres efter de på opførelsestidspunktet gældende bestemmelser i bygningsreglementet.
Bygningsreglementet BR 15 trådte i kraft d. 1. juli 2016, og var gældende til og med d. 30. juni 2018. Bygningsreglementet BR 18 trådte i kraft d. 1. januar 2018.
Har man hermed fået byggetilladelse i perioden mellem d. 1. januar og d. 30. juni 2018, står det helt frit for vedkommende, om man vil rette sig efter BR 15 eller BR 18.
En del af reguleringen foregår i EU regi via europæiske standarder og CE mærkning af byggevarer. For områder der reguleres af EU-bestemmelser er disse udgangspunktet for reguleringen i bygningsreglementet.
Læs mere om bygningsreglementets bestemmelser om indeklima her