Hvornår skal der være en forhåndsgodkendelse?
Hvis borgeren ikke kan samtykke, kan stofseler kun bruges, når kommunen har truffet afgørelse om/givet tilladelse til det (forhåndsgodkendelse), og indgrebet skal indberettes.
Et gyldigt samtykke kræver, at vedkommende er habil i forhold til det, som vedkommende har samtykket i. Vurderingen af den enkeltes habilitet beror på en konkret vurdering af personens fysiske og psykiske tilstand. Vurderingen beror på, om man på baggrund af den enkeltes udvikling og dømmekraft kan antage, at pågældende har tilstrækkelig forståelse for betydningen af egne og andres handlinger.
Der kan ikke opstilles absolutte grænser, idet vurderingen også er afhængig af foranstaltningens karakter og intensitet. Et samtykke kan gives udtrykkeligt, det vil sige, at der klart gives udtryk for, at man er indforstået med den pågældende handling (mundtligt eller skriftligt).
Samtykket kan også være stiltiende. Det vil sige, at den enkeltes signaler og opførsel må tolkes således, at der foreligger et samtykke. Det skal her bemærkes, at samtykke ikke kan opnås ved passivitet.
Læs mere i håndbogen til fagpersoner på side 25
Er brug af stofbælte §128 en magtforanstaltning, når borgeren har givet mundtligt samtykke?
Det afgørende er, om borgerens samtykke vurderes som gyldigt. Hvis der vurderes, at borgerens samtykke er gyldigt, er der ikke tale om magtanvendelse. Hvis der vurderes, at borgerens samtykke ikke er gyldigt, er der tale om magtanvendelse, og alle hændelser med anvendelse af stofseler skal derfor indberettes.
Et gyldigt samtykke kræver, at vedkommende er habil i forhold til det, vedkommende har samtykket i. Vurderingen af den enkeltes habilitet beror på en konkret vurdering af personens fysiske og psykiske tilstand.
Vurderingen beror på, om man på baggrund af den enkeltes udvikling og dømmekraft kan antage, at pågældende har tilstrækkelig forståelse for betydningen af egne og andres handlinger.
Der kan ikke opstilles absolutte grænser, idet vurderingen også er afhængig af foranstaltningens karakter og intensitet. Et samtykke kan gives udtrykkeligt. Det vil sige, at der klart gives udtryk for, at man er indforstået med den pågældende handling (mundtligt eller skriftligt).
Samtykket kan også være stiltiende. Det vil sige, at den enkeltes signaler og opførsel må tolkes således, at der foreligger et samtykke. Det skal her bemærkes, at samtykke ikke kan opnås ved passivitet.
Læs mere om samtykke på side 12 i håndbogen til fagpersoner
Derudover har Social- og Boligstyrelsen udarbejdet en vejledning om brug af stofseler ‐ servicelovens § 128, som kan være behjælpelig.
Vejledning til indberetning
Når der foreligger en forhåndsgodkendelse til brug af stofseler, skal det så registreres hver gang, at selen sættes på?
Når kommunen har truffet afgørelse (Forhåndsgodkendelse) – det vil sige givet tilladelse til det brug af stofseler - skal indgrebet registreres og indberettes på skema 1 a eller 1 b og bilag 1. Der skal ske registrering og indberetning, hver gang selen påsættes uden et gyldigt samtykke fra borgeren.
Den første gang i en måned indgrebet benyttes, skal der registreres i skema 1 a eller 1 b. De efterfølgende gange indgrebet benyttes inden for den samme måned, registreres det i bilag 1. Skema 1a eller 1b og bilag 1 indberettes samlet ved månedens udgang. Ved den næste måneds begyndelse startes der forfra på et nyt skema 1 a eller 1b og bilag 1
Det er personalet på tilbuddet, der registrerer indgrebet, og ligeledes lederen på tilbuddet, der indberetter til kommunen. Dette uanset, om borgeren kommer fra et botilbud eller hjemme fra forældre.
Derudover har Social- og Boligstyrelsen udarbejdet en vejledning om brug af stofseler, som kan være behjælpelig:
Vejledning om brug af stofseler ‐ servicelovens § 128