Socialt frikort

Et socialt frikort giver de mest udsatte borgere mulighed for at tjene op til 41.280 kr. om året uden at blive trukket i fx kontanthjælp eller anden offentlig ydelse. Her på siden kan du finde links til lovgivning og it-systemet. Du kan også hente pjecer og finde anden information om ordningen.

Folketinget vedtog i 2018 en ny lov om forsøg med et socialt frikort. Loven gav - i første omgang i en forsøgsperiode 2019-20 - socialt udsatte borgere ret til at modtage et socialt frikort. Ordningen er blevet forlænget, så den fortsat gælder fra d. 1. juli 2023 frem til og med d. 31. december 2024. Alle, der i dag har et socialt frikort, vil automatisk få det videreført.

Hvad er et socialt frikort?

Frikortet giver borgerne mulighed for at tjene op til 41.280 kr. skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder mv., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser som kontanthjælp eller førtidspension eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser, fx boligsikring.

Det sociale frikort skal således give de mest udsatte borgere i samfundet bedre muligheder for at deltage i samfundets fællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen. Hensigten er desuden at tilskynde virksomheder til at tage et socialt ansvar ved at engagere udsatte borgere.

Borgeren bestemmer selv, hvor meget og hvor ofte han/hun vil arbejde.

FAQ om socialt frikort

Har du spørgsmål om socialt frikort? Tjek vores FAQ, hvor du finder svar på ofte stillede spørgsmål

FAQ om socialt frikort

Målgruppen for socialt frikort

Målgruppen for det sociale frikort er personer med særlige sociale problemer, herunder psykiske vanskeligheder, der er i målgruppen for afsnit V i lov om social service.

Personer med fysisk eller kognitivt handicap er ikke i målgruppen for det sociale frikort, medmindre de samtidig har særlige sociale problemer.

Det er en forudsætning, at personerne i målgruppen er langt fra beskæftigelse og uddannelse, således at de hverken har været under uddannelse eller har haft arbejdsindkomst over 10.320 kr. inden for det seneste år.

Visitationen skal altid baseres på en konkret vurdering af den enkelte borgers situation, herunder ressourcer og behov. Et socialt frikort erstatter ikke øvrig støtte og tilbud til borgeren.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har udarbejdet informationsmateriale til både kommuner, virksomheder og borgere om det sociale frikort.

Der er udarbejdet materiale til borgere, der kort beskriver, hvordan et socialt frikort fungerer, hvem der kan få et socialt frikort, og i hvilke jobsammenhænge man kan bruge frikortet.

Materialet til kommunale sagsbehandlere fortæller uddybende om målgruppen, visitation til ordningen, kriterier for brugen af et socialt frikort og it-løsningen.

I materialet til virksomhederne findes generel information om ordningen, målgruppen, rekruttering af frijobbere, brugen af it-løsningen, samt en vejledning til registrering af løn i eget regnskabssystem og indberetning til ATP.

Informationsmaterialet kan downloades her:

Informationsmateriale til borgere om det sociale frikort (PDF)

Informationsmateriale til kommunerne om det sociale frikort (PDF) 

Informationsmateriale til virksomheder om det sociale frikort (PDF)

Vejledning til virksomheder om registrering af lønudgift til det sociale frikort (PDF)

Loven skal administreres af kommunerne via en fælleskommunal it-løsning, som KL og KOMBIT har udviklet. It-løsningen skal bruges af borgerne, virksomhederne og de offentlige myndigheder. It-løsningen er tilgængelig fra og med 2. januar 2019.

Tekniske spørgsmål vedr. it-løsningen kan stiles til support@socialtfrikort.dk. I dagtimerne (kl. 8 - 16) på hverdage kan der også ringes på tlf. 32 65 32 32.

Gå til it-løsningen til socialt frikort

Der er udarbejdet fire vejledninger om brugen af it-løsningen. Brugervejledningerne er lavet af KOMBIT i samarbejde med Knowledge Cube.

Brugervejledning om adgang til løsningen (for alle brugere)

Brugervejledning for borgere

Brugervejledning for sagsbehandlere

Brugervejledning for virksomheder

Det er en forudsætning for at kunne tjene et skattefrit beløb og ikke blive modregnet i offentlige ydelser, at kommuner og virksomheder anvender den it-løsning, der er udviklet til at administrere ordningen om det sociale frikort. 

Borgeren skal give samtykke til, at kommuner og virksomheder må behandle fortrolige oplysninger om borgeren. Samtykket skal være givet, før it-løsningen tages i anvendelse. 

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har udarbejdet en samtykkeerklæring.

Hent samtykkeerklæringen her

Social- og Boligstyrelsen understøtter implementeringen af det sociale frikort i landets kommuner. Understøttelsen foregår blandt andet gennem informations- og inspirationsmøder, som afholdes løbende i forsøgsperioden.

Derudover er det muligt at henvende sig til Social- og Boligstyrelsen med spørgsmål til implementeringen af ordningen.

Kontakt

Mogens Holm Sørensen
Specialkonsulent

Teknisk support

Support vedr. it-løsningen:

Tlf.  32 65 32 32 (ma-fre kl. 8 - 16)
Mail: support@socialtfrikort.dk

Lov om socialt frikort

Loven om forsøg med et socialt frikort blev forlænget den 1. juni 2023.
 

Loven om forsøg med et socialt frikort trådte i kraft 1. januar 2019.

Bekendtgørelse af lov om forsøg med et socialt frikort (Retsinformation)

Bemærkningerne fremgår af forslaget til loven:

Forslag til lov om socialt frikort

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her