Spiserobot

Borgere med fysisk handicap mere selvhjulpne med spiserobot.

Spiserobot

Mennesker med omfattende funktionsnedsættelse i arme og hænder - eksempelvis på grund af cerebral parese, dissemineret sclerose eller muskelsvind - er ofte ude af stand til at indtage et måltid mad ved egen hjælp. 

Hjælp til spisning kræver, at en hjælper bruger mellem 20 og 30 minutter pr. måltid til at made en enkelt borger. Projektet har demonstreret, at indførelse at spiserobotter til personer, der bor i botilbud, og som ikke er i stand til at spise selv, kan reducere den tid, medarbejderne bruger til at made de pågældende, betydeligt. Desuden har deltagerne opnået større selvstændighed og livskvalitet ved at kunne spise selv.

Spiserobotter afprøvet i 8 botilbud

Afprøvningen er gennemført i samarbejde med Center for Robotteknologi v. Teknologisk Institut samt Ålborg Kommune, Horsens Kommune, Lolland Kommune, Ballerup Kommune og det regionale botilbud Jonstrupvang. Afprøvningen har omfattet ca. 25 fysisk handicappede borgere fordelt på 8 botilbud. Kun borgere, der selv har ønsket at anvende spiserobot, har indgået i projektet.

Evaluering og resultater

Teknologisk Institut har foretaget en ”Velfærds Teknologi Vurdering (VTV), som blandt andet andet viser:

  • Den nødvendige assistance pr. måltid pr. beboer er væsentligt reduceret.
  • Beboernes samspil med teknologien/livskvalitet gav anledning til overvejende positive erfaringer med oplevelse af øget selvstændig og forbedret livskvalitet. Enkelte negative erfaringer er dog også rapporteret.
  • 93 % af medarbejderne mener, at spiserobotterne har hjulpet på beboernes selvhjulpenhed.
  • Måden hvorpå spiserobotten introduceres, implementeres og ´følges op´ på er - ligesom visitationen - meget afgørende i forhold til hvordan udfaldet bliver.

 

Læs velfærdsteknologivurderingen (pdf)

Læs resume af velfærdsteknologivurdering (pdf)

Projektet har fået 3.975.000 kr. i støtte fra Fonden for Velfærdsteknologi (tidligere ABT-fonden).

Kontakt

Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet 
Rikke Sølvsten Sørensen, tlf. 41 93 25 24

SOCIALSTYRELSEN