Få styr på din bekymring

Jeppe på 16 år viser tydelige tegn på mistrivsel. Du ved, du er bekymret for ham, men du har svært ved at vurdere, hvor bekymret, du er – eller bør være. Er din bekymring i den milde ende eller i den tunge ende? Hvorfor – hvorfor ikke?

Når du som fagperson står i en situation, hvor du mener, at en ung har en bekymrende adfærd og måske har brug for støtte, kan det være en god hjælp for dig at få kortlagt din egen bekymring.

Det er tanken bag Bekymringsbuen – et fagligt værktøj, som du kan bruge i din vurdering af en ung, uanset hvad problematikken er.

Sådan fungerer redskabet

Bekymringsbuen er en slags P-skive, hvor du kan bevæge pilen frem og tilbage i en farveskala, der indikerer graden af din bekymring. Fra den milde bekymring (grøn farve) over den tiltagende bekymring (orange farve) til den alvorlige bekymring (rød farve).

Du flytter pilen i takt med, at du undersøger din bekymring. Skyldes den for eksempel, at du har fundet ud af, at Jeppe ryger hash? Og hvis ja – hvad er det så ved Jeppes hashbrug, der bekymrer dig? Omfanget, stedet, han ryger hash, eller bare det, at han ryger hash? Hvordan fungerer han i skolen? På hvilken måde har han ændret adfærd? Hvad er hans situation derhjemme – har han forældre, der støtter ham?

Ved at stille spørgsmål og flytte pilen rundt i felterne på Bekymringsbuen kan du få flere nuancer på din bekymring. Måske viser din første bekymring for Jeppe sig ikke at holde helt stik – eller omvendt: Du finder ud af, at du virkelig har grund til at være bekymret.

Buen kan også hjælpe dig til at vurdere, hvad der i dine øjne skal til for at mindske eller øge din bekymring. Måske er din bekymring for Jeppe i det orange felt, men hvis han begynder at få mere fravær, vil den ryge over i det røde felt.

Når du bliver mere afklaret på din bekymring, kan du få et bedre overblik over, hvilke indsatser og handlinger, der vil være de mest hensigtsmæssige i netop Jeppes situation.

Et redskab til faglig dialog

Bekymringsbuen kan bruges af dig selv. Men den kan med stor fordel også bruges i din dialog med andre om en ung.

Du og dine kollegaer kan bruge redskabet til at få afklaret en bekymring sammen. I er måske alle bekymrede for Jeppe, men hvad mener I egentlig hver især, når I bruger ordet 'bekymret'? Eller når I snakker om hans tegn på mistrivsel?

Brug buen til at få et fælles sprog, så alle ved og er enige om, hvad I mener med bestemte ord, og hvilke holdninger, der ligger bag jeres sprogbrug. Nogle vil måske synes, at hashrygning i sig selv er noget, der bør ligge i det røde felt på bekymringsbuen. Andre har er mere orange eller grøn holdning til hashrygning.

I kan også bruge buen til at afstemme jeres fælles bekymring for Jeppe. Hvor er din bekymring på buen, og hvordan er den i forhold til dine kollegers? Når I bruger buen vil jeres lighed og forskellighed i jeres faglige vurdering blive meget tydelig.

Buen er derfor også et godt redskab til at få flere perspektiver på en situation. Selvom I alle kender Jeppe, kan der være forskel på, hvor godt, I kender ham, eller hvor længe, I har kendt ham. I kan drøfte jeres forskellige perspektiver på Jeppe ved hjælp af buen og måske opleve, at jeres bekymring flytter sig,

Brug buen med den unge

Bekymringsbuen er også et godt redskab til at skabe en god og nuanceret dialog med Jeppe selv – og andre unge, du er bekymret for og derfor skal have en samtale med.

Brug buen til at vise den unge, hvor din bekymring ligger i farveskalaen. Spørg den unge, hvor han eller hun selv vil placere sig i forhold til dig. Det er en god og forståelig måde at gå i dialog om en bekymring på.

I kan også snakke om, hvad der skal til, for at unge bevæger sig den ene eller den anden vej på farveskalaen – ifølge den unges og dit synspunkt. Hvad kan I gøre for at skrue ned for bekymringen, så den flytter sig over i det grønne felt?

På samme måde kan du bruge Bekymringsbuen, hvis du skal snakke med den unges forældre.

Du kan se Bekymringsbuen og printe den ud ved at klikke på linket i faktaboksen til højre.