De unge definerer selv deres problemer

Af Mette Engell Friis

I nat kom der en sms.

Kim Sørensen hørte den ganske vist ikke. Men den kom, og straks han stod op i morges, svarede han på den.

"De unge kan få fat i os hele døgnet, og de ved godt, at hvis de skal tale med mig om natten, så er de nødt til at ringe, for jeg kan ikke høre sms’erne," siger Kim Sørensen med et grin.

Han og de tre andre sociale jægere, der holder til i Aalborg Øst, kender deres unge, og de unge kender dem, så sms’en var mest et udtryk for, at en ung havde brug for at komme af med nogle tanker her og nu. At de først blev læst nogle timer senere, var mindre vigtigt.

De sociale jægere er Aalborg Kommunes tilbud til unge mellem 12 og 25 år. De driver opsøgende arbejde over hele byen, men i løbet af sommeren har der været en del problemer i det sociale boligbyggeri i Aalborg Øst, så derfor valgte projektet at leje sig ind i en skurvogn ved siden af områdets indkøbscenter og ungdomsklub, så de bliver mere synlige for de unge. Og det har virket. De unge stikker gerne hovedet indenfor til en snak, og jægerne har fået kontakt til nogle unge, de ikke tidligere har talt med.

De unge bestemmer

"Det er de unge, der bestemmer, hvad vi skal snakke om," siger Louise Sørensen, og understreger, at det præcis er dét, hun ser som jægerkorpsets styrke.

"Vi er et frivilligt tilbud. Det er de unge, der kontakter os, og det er dem, der definerer de problemer, de gerne vil tale med os om. De ved, at vi har tavshedspligt, selv om vi finder ud af, at de har et misbrug af hash eller alkohol, og vi kontakter ikke deres forældre eller skolen, med mindre de beder os om det."

Jægerne er altid på den unges side, og i deres arbejde bygger de på nogle stålsatte værdier. Tillid, anerkendende tale og -spørgsmål, vedholdenhed og alternative løsninger er nogle af værdierne.

"Vores menneskesyn er, at der er noget godt i alle mennesker, og vi arbejder på at skabe nogle succesoplevelser for de unge, så de ikke sidder fast i gamle nederlag," forklarer Tina Møller.

Et eksempel er det krav, som mange af de unge oplever fra forældrene, om at tage en 9. klasses eksamen.
Flere har imidlertid store huller i lærdommen eksempelvis på grund af et stort hashforbrug, derfor er det ikke realistisk, at de vil kunne tage en eksamen, selv om de kom tilbage i 9. klasse.

"I stedet kunne vi så måske foreslå, at de starter i et skoletilbud, hvor der ikke er så stort fokus på eksamen, men mere på at få proppet noget dansk og matematik ind i hovedet på dem. Så kan de måske senere tage eksamen, hvis de får mod på det," som Tina Møller siger.

Taler gerne om misbrug

Selv om en del af de unge har et stort misbrug, taler jægerne ikke med dem om det, før det naturligt trænger sig på.

"Det kan for eksempel ske, at jeg har sporadisk kontakt med en ung igennem måske to år, hvor jeg ind imellem ringer og hører, hvordan det går, eller spiser en burger sammen med ham, hvis jeg møder ham. Jeg ved godt, at han ryger meget hash, men hvis han ikke synes, det er et problem, så taler vi ikke om det. Men kommer han en dag og spørger, om jeg synes, han har et misbrug, eller siger han, at det er begyndt at gå ud over skolen eller forholdet til kæresten, så taler vi om det derfra," siger Louise Sørensen.

Til gengæld taler jægerne gerne lige ud af posen, når først kontakten og tilliden er på plads.

"Hvis en sidder og fortæller mig, at han stjæler biler og spørger, hvad jeg synes om det, så siger jeg, at jeg synes, det er idiotisk. Jeg opfører mig, som jeg ville gøre overfor alle andre mennesker. Vi mener, det er vigtigt, at de unge ser os som hele mennesker."

Klar tale

Samtidig er det vigtigt for jægerne, at de unge ved, at de ikke fordømmer deres brug af hash eller alkohol, men at de omvendt også er parat til at hjælpe, hvis de unge beder om hjælp til at komme ud af misbruget.

"Det er jo ikke os, der afgifter dem, men vi tager gerne med, og vi holder dem også fast i det ønske, de har om at komme videre. Jo større tillid de har til os, jo større krav oplever vi, at vi kan stille. For mig er det et udtryk for respekt for den unge, at jeg prøver at holde ham eller hende fast, når vedkommende har bedt om at komme i behandling. Men omvendt vil jeg aldrig være fordømmende, hvis de falder i igen. De skal vide, at sådan kan det gå – men at det er vigtigt, at de holder fast i beslutningen om igen at holde op med at ryge eller drikke," siger Kim Sørensen.

Men selvfølgelig sker det, at medarbejderne internt bliver så irriterede på en ung, der ikke overholder sine aftaler, eller som løber fra sine løfter, at det kan være svært at optræde anerkendende og positivt.

"Vi er ikke jubelidioter, og de unge skal også vide, at der er grænser. Det nytter ikke, at man forsøger at skjule sin irritation over en brudt aftale, for så skal de unge bruge kræfter på at gå og tænker over, hvad der nu er i vejen. Det dur slet ikke, så er det bedre at sige det rent ud," siger Tina Møller.

Igen handler det om at behandle de unge med samme respekt, som man ville vise overfor andre mennesker.

"Vi er jo også deres voksenforbilleder, så derfor skal de opleve, at man godt kan blive irriteret – men at det ikke betyder, at man ikke holder af hinanden. Konflikter er en del af hverdagen, og dem skal man lære at løse, så man stadigvæk er gode venner bagefter," som Kim Sørensen siger.

Ikke som andre voksne

Den oplevelse har mange af de unge ikke med hjemmefra, og Louise Sørensen oplever da også ofte, at de unge fortæller, hvor dejligt det er at tale med jægerne, fordi de slet ikke er som andre voksne.

"I de tilfælde siger jeg til dem, at jeg eksempelvis ville være lige så bekymret, som deres forældre er, over at de ryger meget hash og glemmer at komme hjem til tiden. Jeg siger, at sådan ville jeg også føle overfor mine egne børn. Det sætter tit tingene i relief for dem, når vi drager paralleller til vores egne liv."

Og jægerne er ikke bange for at fortælle om sig selv til de unge. Sådan var det også for Kim Sørensen, da telefonen ringede, og en ung måtte aflyse en biograftur onsdag aften og gerne ville flytte den til lørdag.

"Men jeg måtte fortælle, at der skal jeg til 75 års fødselsdag, så det dur ikke rigtigt," siger han med et smil.

Oktober 2009