Forside Samarbejde på tværs Værktøj Helhed og tværfaglighed: Sådan gør du

Helhed og tværfaglighed: Sådan gør du

Fagpersoner skal arbejde med et helhedsperspektiv på sårbare unge. Hvad betyder det i et tværfagligt samarbejde?

Når en ung har et rusmiddelproblem, er det vigtigt at tænke i et helhedsperspektiv, når man planlægger og iværksætter en indsats for at støtte og hjælpe ham eller hende.

Det fastslår Serviceloven, der udstikker rammerne for, hvordan danske kommuner skal støtte sårbare børn og unge.

Rusmiddelproblemet er typisk kun et af flere problemer i den unges liv. Derfor kan det være en større opgave at anlægge en helhedsbetragtning, når man skal vurdere den unges behov for støtte.

Men netop fordi den unge ofte har flere problemer på én gang, er det nødvendigt at nå frem til et hensigtsmæssigt tilbud om støtte.

Samarbejdets parter

I vil typisk være flere forskellige fagpersoner, der sammen skal finde frem til, hvordan I bedst hjælper den unge.

Indsatsen for den unge vil som regel være sammensat af flere forskellige ydelser, som rettet mod forskellige dele af den unges liv: familien, uddannelses- og beskæftigelsessituationen og fritiden.

Listen over fagpersoner, det kan være relevant at inddrage i et tværfagligt samarbejde, er derfor lang:

  • skolelærer
  • SSP-medarbejder
  • gadeplansmedarbejder
  • UU-vejleder
  • sagsbehandler
  • ungerådgivning
  • ungekonsulent/team
  • misbrugskonsulenter
  • klubmedarbejder
  • politi

Samarbejdets indhold

I jeres tværgående samarbejde har I flere opgaver: I skal først og fremmest diskutere den støtte, den unge har behov for, og aftale hvad den skal indeholde. Så skal I planlægge, hvordan I fører jeres aftale og indsatsen for den unge ud i livet.

En sådan dialog og planlægning kan være en udfordring. I arbejder på tværs af fag og sektorer og har derfor forskellige indfaldsvinkler. Lige som fagpersoner inden for samme fagområde kan have forskellige syn på sagen.

I kan skabe et godt grundlag for tværfagligt samarbejde ved at bevare respekten for hinandens faglighed. Gode personlige relationer giver også bonus, når man samarbejder. Er de der ikke fra start, må man arbejde mere systematisk med at skabe dem. Alene det at alle involverede parter har fokus på et få godt samarbejde kan gøre det lettere at få ting til at falde i hak.

Samarbejdets udfordringer

De unge, som I samarbejder om, har ofte komplekse, sociale problemer. Samtidig skal mange aktører agere sammen i den enkelte unges sag. Det kan give jer udfordringer.

I vil være fagpersoner, der kommer fra forskellige organisationer – hver med sin opgave i forhold til den unge. I kommer også med vidt forskellig uddannelsesmæssig baggrund, erfaring og tilgange til unge og rusmidler. Nogle af jer har arbejdet sammen før, andre har ikke.

I jeres samarbejde mødes de forskellige kulturer med hver deres 'sprog', faglige dagsorden og syn på, hvad der er væsentligt. Det kan føre til uenighed om, hvordan man skal forstå og tale om unge med misbrugsproblemer. Eller hvad der er det vigtigste i forhold til den fælles indsats.

En anden udfordring er koordinering af indsatsen for den enkelte unge, som ofte mangler i det tværfaglige samarbejde. Hvem gør hvad – og hvornår? Rollefordelingen er måske uklar, og det fører til forviklinger.

Et bud på at løse problemet er at etablere et egentligt samarbejdsfora for indsatsen for unge med problematisk adfærd, for eksempel et unge-netværk. Den løsning bruger en del kommuner allerede. Et andet godt redskab til at styrke og understøtte et tværgående samarbejde er at udarbejde og bruge en handleguide.

Få mere at vide

Skab opbakning til en tværfaglig indsats
Om metoderedskabet Interessentanalysen.

Brug din kollega bedre
Få tips til det gode samarbejde.

Modeller for samarbejde og handling
Vigtig viden om samarbejde på tværs.