Samarbejde på tværs
Helhed og sammenhæng. De to ord er kernen i de danske kommuners arbejde med unge. Både i de unges daglige liv i skolen og i fritidstilbud. Og når det gælder sårbare unge, der har behov for en særlig indsats.
Unge, der har brug for støtte, er forskellige og har forskellige behov. Derfor kan det være nødvendigt at trække på andre fagfolk, når du arbejder med en sårbar ung, som måske har et rusmiddelproblem.
Men hvem skal man trække på, og hvordan skal samarbejdet foregå? Hvilke muligheder har man i samarbejdet? Og hvad gør man, når det er svært at arbejde sammen?
Du kan blive klædt bedre på dit samarbejde her.
Få relevant og nyttig viden om alt fra en 'helhedsorienteret indsats' til, hvad Barnets Reform i praksis kan betyde for din indsats og tværfaglige samarbejde.
Du kan også bruge værktøjet, hvor du får inspiration og konkrete redskaber til at samarbejde på tværs.