Forside Love og regler Rådgivning til unge og deres forældre

Rådgivning til unge og deres forældre

Kommunen skal have et tilbud til unge og deres forældre om gratis anonym familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien, herunder også unges rusmiddelproblemer. Rådgivningen har som udgangspunkt ikke notatpligt.

Kommunen skal gennem opsøgende arbejde sørge for at tilbuddet rettes mod de unge og forældre der må antages at have særligt behov for denne rådgivning.

Kommunen skal være opmærksom på at de fysiske rammer - rådgivningens fysiske placering og indretning, har betydning for, om målgruppen opdager at rådgivningen eksisterer, og om de ønsker at benytte den.

Kommunen kan give tilbuddet som en telefonrådgivning, fordi de unge og deres forældre på den måde i højere grad sikres anonymitet, og ikke er nervøse for at blive genkendt.

Unge og forældre kan benytte rådgivningen sammen eller hver for sig. Når en ung henvender sig alene, har rådgivningen til formål at hjælpe ham/hende med at finde ud af, hvordan han/hun selv kan løse sine problemer.

Sundhedsstyrelsen har udgivet en pjece om anonym telefonrådgivning: "Telefonrådgivning som metode til forebyggelse og sundhedsfremme".

Andre rådgivningstilbud

Kommunerne bør være opmærksomme på de tilbud om rådgivning for unge og forældre, der findes i andre sammenhænge, og som også kan benyttes i forbindelse med unge med rusmidddelproblemer:

Læs mere i Vejledning 3 til Serviceloven pkt. 37.

_________________________________________________________________


Når der er behov for mere end rådgivning


1. Den unge eller forældrene ønsker at bevare anonymiteten

Hvis den unges problemer er så alvorlige, at rådgivningen bliver bekymret for den unges sikkerhed og udvikling, har rådgivningen skærpet underretningspligt. Her er det vigtigt at den unge eller forældrene bliver informeret om, at kommunen kan iværksætte en § 50 undersøgelse, hvad undersøgelsen omfatter, hvem der vil blive involveret, og hvilke foranstaltninger der eksempelvis kan iværksættes.

Læs mere i Vejledning 3 til Serviceloven pkt. 33.

Når det drejer sig om unge med rusmiddelproblemer, skal det i forbindelse med underretningen til kommunen overvejes, om problemerne har en sådan karakter og omfang at det kan karakteriseres som misbrug, og om den unge bør tilbydes egentlig misbrugsbehandling. I så fald træder loven om behandlingsgaranti i kraft - Serviceloven § 101 og tilhørende bekendtgørelse.

2. Den unge eller forældrene er indstillet på at hæve anonymiteten

Hvis den unge eller forældrene er indstillet på at ophæve anonymiteten, er situationen mindre kompliceret.

Ved problemer i mindre omfang kan rådgivningen fortælle om kommunens tilbud. Det kan fx være afklarende samtaler, krisesamtaler, gruppeforløb. Formålet med denne type tilbud er at afhjælpe problemer af forbigående karakter eller at forebygge, at problemer vokser sig større, så der bliver behov for yderligere foranstaltninger. Kommunen skal ikke iværksætte nogen § 50 undersøgelse forud for denne type indsatser.

Ved ovenstående tilbud er der notatpligt om årsagen til henvendelsen og begrundelse for bevilling, og forældrene skal give deres samtykke til indsatsen.

Hvis den unges har behov for det, kan kommunen ligeledes tilbyde konsulentbistand, hvis det er af væsentlig betydning for den unges særlige behov for støtte. Konsulentbistand kræver ikke, at der inden gennemføres en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, men kommunen skal vurdere om konsulentbistanden vil være af væsentlig betydning.

Hvis den unges problemer med rusmidler er af et omfang, så den unge har behov for yderligere hjælpeforanstaltninger, skal der iværksættes en § 50 undersøgelse. Og hvis den unge har et så massivt og skadende stofmisbrug at der er behov for en hurtig indsats, skal kommunen tilbyde et behandlingstilbud inden for 14 dage efter henvendelsen - Serviceloven § 101.

Læs mere i Serviceloven § 11 stk. 3, og i Vejledning 3 til Serviceloven pkt. 33-34.

Få mere at vide

En helhedsorienteret indsats
Om helhed i en indsats for en sårbar ung.

Tag familien med på råd
Familierådslagning som redskab til at støtte en ung.

Få råd på nettet
Online rådgivning om rusmidler.