Internetbaseret informations- og rådgivningstilbud til unge

Via internettet kan man nå ud til unge, som ellers ikke ville have opsøgt rådgivning og støtte i forhold til deres brug af rusmidler. Online kommunikation giver mulighed for en fri og åben kommunikation på den unges præmisser – og i en kontekst hvor de unge har stor erfaring med at agere. Internettet kan derfor også bruges til at etablere et trygt rådgivningsmiljø, hvor man kan være anonym, og hvor tilgængeligheden er høj.

Projektet
”Internetbaseret informations- og rådgivningstilbud til unge” er et projekt, som er sat i verden for at styrke den tidlige indsats over for unge, der er i risiko for at udvikle et behandlingskrævende stofmisbrug. Projektet har været udbudt som et nationalt udbud, og opgaven er gået til et konsortium mellem Center for Digital Pædagogik og Slagelse Misbrugscenter.

Målet er at øge de unges viden om rusmidler, så der skabes et grundlag for, at de kan ændre deres holdninger omkring deres eget brug af rusmidler, og at de får tilgang til konkrete handlemuligheder.

Informations- og rådgivningstilbuddet skal give de unge lettilgængelig information om rusmidler, og yde motiverende støtte så de selv kan håndtere problemer med brug af hash, kokain og andre rusmidler eller søge anden nødvendig hjælp.

Et britisk studie af 11-19-årige peger bl.a. på, at internettet for mange af disse unge er den primære kilde til sundhedsinformation; omkring 75 % af alle unge har således benyttet internettet til at finde informationer om helbredsforhold.

Projektperioden løber fra april 2012 – december 2015.

Er du fagperson, kan du læse mere og tilmelde dig her: http://netstof.dk/kommuner

Er du mellem 15 og 24 år, så gå ind på: http://netstof.dk/

Kontaktperson
Konsulent Mette Lykke Lauridsen
Tlf:: +45 72 42 38 67
Mail: mll@servicestyrelsen.dk

Tilmeld dig nyhedsbrev
bilede

Få Socialstyrelsens nyhedsbrev
OM SOCIALSTYRELSEN


Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
telefon.: 72 42 37 00,
E-mail: info@socialstyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698

RSS