Skæve boliger og sociale viceværter

Ordningen med tilskud til etablering af Skæve boliger skal skabe passende økonomiske rammer for etableringen af en bred vifte af byggerier til hjemløse og særligt udsatte borgere, som har svært ved at indpasse sig eller ikke magter at bo i traditionelt udlejningsbyggeri. Der lægges vægt på, at boligerne skal kunne rumme beboere med en væsentlig anderledes adfærd og ofte et misbrug. Der er tale om permanente boliger, der skal udlejes efter den almene lejelovs bestemmelser.

I 1999 blev ordningen om Skæve boliger indført som forsøgsordningen. Ordningen blev gjort permanent pr. 1. januar 2009.

I 2004 og 2006 blev der foretaget evalueringer af ordningen, der viste, at de beboere, der i adskillige år ikke har haft tag over hovedet, var tilfredse med at bo i boligerne, og at deres livskvalitet og livssituation er forbedret.

Tilskud til skæve boliger

Social- og integrationsministeriet yder tilskud til etablering af permanente boliger til hjemløse og særligt udsatte grupper af borgere. Der ydes op til 400.000 kr. i støtte pr. bolig bl.a. afhængig af boligens indretning og størrelse.

Ansøgningen indsendes til ministeriet af bygherren gennem kommunalbestyrelsen. Til brug for ansøgningen anvendes ansøgningsskema med tilhørende vejledning.

Læs mere om Skæve boliger til særligt udsatte på hjemmesiden for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

De nærmere regler findes i bekendtgørelse nr. 138 af 17/02/2009 som ændret ved bekendtgørelse nr. 8 af 06/01/2011.

Tilmeld dig nyhedsbrev
bilede

Få Socialstyrelsens nyhedsbrev
OM SOCIALSTYRELSEN


Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
telefon.: 72 42 37 00,
E-mail: info@socialstyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698

RSS