Fokusområde: Omsorg, kontinuitet og forberedelse til voksenlivet

Servicelovens §§ 19, 46 og 55 og Børnekonventionen peger på, at anbragte børn og unge skal have rammer, der sikrer omsorg, tryghed, personlig udfoldelse, udvikling, respekt og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Samtidig skal det sikres, at det anbragte barn får tilbud om en stabil og god kontakt til voksne og oplever kontinuitet i opvæksten.

Balancen mellem omsorg og selvstændighed
Det er meget grundlæggende, at anbragte børn og unge modtager omsorg og personlige støtte.
Omsorg og personlig støtte omfatter både det fysiske og det psykiske. På det fysiske plan er der f.eks. tale om personlig hygiejne, at få tilstrækkelig og sund mad, at barnets eller den unges værelse ryddes op og gøres rent, at tøjet er passende og fornyes. En af den tilsynsførendes opgaver er at sætte fokus på disse områder.

I praksis kan der let opstå et dilemma i at finde balancen mellem omsorg og støtte overfor selvstændighed og selvhjulpenhed. Omsorgen kan blive til snærende bånd, eller der kan stilles for få krav i forhold til barnets udvikling. Der bør være fokus på, hvordan der i omsorgen tages hensyn til det enkelte barns ønsker og behov.

At fremme selvstændighed er et område, der bør indgå i alle pædagogiske metoder. Det er fx relevant, at det fremgår af barnets behandlingsplan, hvilke mål der sættes for selvstændighed. Det vil også være oplagt, at barnet inddrages i fastlæggelsen af disse mål.

Stabil og god voksenkontakt
Når det gælder stabil og god voksenkontakt er det en generel problemstilling, at der er tale om ansat personale, som ikke er på arbejde i døgndrift. Der vil også være organisatoriske og overenskomstmæssige rammer, som skaber praktiske udfordringer. Forhold der gør, at det ikke altid er børnenes og de unges behov, der afgør, hvordan fx vagtplaner og ferieplaner ser ud.

Da voksenkontakten bør være både stabil og god, er det vigtigt også at forholde sig til, hvordan der etableres tillid mellem voksen og barn. Det er væsentligt at forholde sig til, hvordan en mindre god relation kan udskiftes med en bedre.

Det er også vigtigt at overveje begrebet respekt. Der er adfærd og handlinger, der indlysende ikke er respektfulde. Der er også handlinger, hvor det kan og bør diskuteres, om der handles respektfuldt overfor barnet. Det kan fx være, når børn og unge konfronteres med deres svagheder og vanskeligheder.

Der er situationer, hvor et barn eller ung på hensigtsmæssig pædagogisk vis kan konfronteres med en problemstilling gennem dialog. Der kan være andre situationer, hvor konfrontation og påpegning af svagheder og problemstillinger kan virke overgribende og respektløse. Det er derfor vigtigt at anbringelsesstedet forholder sig til denne problematik, og hvilke metoder der anvendes, hvis hele eller dele af personalet er blevet fastlåst i en negativ opfattelse af et barn eller ung.

Tilsynet kan sætte fokus på omsorg, udvikling og voksenkontakt ved at se på anbringelsesstedets hverdagsrutiner – fx i mad- og spisesituationer og organiseringen af kontakten til de anbragte børn og unge.

Mad og spisesituationer
Pædagogiske retningslinjer omkring maden og spisning har meget forskellig karakter på anbringelsessteder. Der er ofte dilemmaer i, at de professionelle på den ene side ønsker, og at handleplanen omtaler, at barnet skal leve sundt, tabe sig eller lignende. På den anden side kan det opfattes som en overskridelse af barnets grænser og integritet, hvis barnet eller den unge ikke ønsker at deltage i bestemte kostplaner.

Det er et dilemma, hvis ønsket om sundhed betyder, at barnet fx ikke bliver mæt, fordi det ikke vil spise maden eller spise til spisetiden. Pædagogiske metoder, hvor barnet ikke selv må tage maden, kan kollidere med ønsket om udvikling af barnets kompetencer og selvfølelse.

Tilsynet kan stille følgende spørgsmål til spisesituationer på anbringelsessteder:

• Er mad/spisning en integreret del af den pædagogiske metode?
• Har børnene indflydelse på retningsliner for mad og spisning?
• Ved personalet, om der er tilfredshed eller utilfredshed med forhold om maden og spisning hos børnene/de unge?
• Hvilke pædagogiske metoder bruges til at støtte barnet i sunde spisevaner?
• Må barnet eller den unge få andet mad, hvis det ikke kan lide det, der serveres til et måltid? Er der retningslinjer eller undtagelser?
• Er der børn med særlige problemer på området, fx spiseproblemer, for tykke eller for tynde børn og unge?
• Har anbringelsesstedet en kostpolitik?

Organisering af kontakten til børn og unge
Anbringelsessteder kan gøre meget for at sikre en kontinuerlig og stabil voksenkontakt. Der er dels en række strukturelle forhold, som kontakten kan bygges op omkring. Mange anbringelsessteder har fx en primærpædagog eller kontaktpædagog tilknyttet det enkelte barn, mens andre har en teamstruktur. Struktur og ansvarsfordeling er ofte nedskrevet.
Den tilsynsførende kan spørge ind til anbringelsesstedets overvejelser omkring kontakten mellem børn og unge og de voksne på anbringelsesstedet:

• Hvilken struktur er der lagt omkring barn-voksen-kontakten?
• Hvilke overvejelser er der gjort i forhold til god voksenkontakt?
• Hvilke overvejelser er der gjort i forhold til kontinuitet i kontakten?
• Taler primærpædagogen eller anden ansvarshavende med barnet?
• Kan barnet have fortrolighed med sin primærpædagog? Og hvilke grænser er der for fortroligheden? Kender barnet grænserne?
• Foretager barn og primærpædagog sig ting alene sammen, eventuelt udenfor institutionen? Er der eksempler?
• Hvem 'putter børnene' til aften? Læses der højt eller er der andre ritualer for børnene ved sengetid?
• Hvem laver lektier sammen med barnet? Hvordan foregår det? Hvordan pakkes skoletaske - og så videre.
• Hvad kan være god grund til at skifte primærpædagog - og hvad er ikke god grund?

Rammerne der skal sikre omsorg, tryghed, personlig støtte, udvikling, respekt og selvstændighed bestemmes ikke bare af forholdet mellem ansatte og anbragte. Det påvirkes også af relationerne internt i børnegruppen. Der kan derfor være god grund til, at tilsynet interesserer sig for, hvordan relationerne i børnegruppen er, og hvordan anbringelsesstedet inddrager disse relationer i det pædagogiske arbejde.