Fokusområde: Magtanvendelse og nedværdigende behandling

Magtanvendelser og behandlingen af børn og unge er en helt central del af tilsynet.
Det er ifølge §1,stk. 2 i 'Bekendtgørelse om magtanvendelse overfor børn og unge anbragt udenfor hjemmet' forbudt at afstraffe, ydmyge, håne og nedværdige anbragte børn og unge både fysisk og psykisk.

Det kan ske indimellem, også selvom det ikke er hensigten. Fx kan børn og unge opfatte en behandling som nedværdigende, mens medarbejderne ser den som en hjælp til barnet. Der findes dog også det, der kaldes ’tilladt magtanvendelse’ i opholdssteder og døgninstitutioner.

Ydmygelse kan være, hvis

• et barn, der har tisset i sengen, selv skal vaske sit sengetøj og tøj dagen efter
• barnet overhører, at det omtales overfor andre medarbejdere eller børn i negative vendinger.

Hån kan være, hvis

• et barn bliver gjort til grin overfor andre børn af en medarbejder – eller en medarbejder overhører hån mellem børn og undlader at gribe ind eller undlader at påtale det.

Nedværdigende behandling kan være, hvis

• et barn bliver skældt meget ud af medarbejdere
• en bestemt adfærd hos et barn bliver kommenteret og korrigeret ustandseligt af medarbejderne
• et barn konsekvent bliver negativt behandlet eller omgås negativt af medarbejderne.

Magtanvendelser - central del af tilsynet
Magtanvendelser og behandlingen af børn og unge er en helt central del af tilsynet. Samtidig er det svært at spørge direkte til ydmygende, hånende eller nedværdigende adfærd. Den tilsynsførende kan i stedet have ’følerne ude’ i samtaler omkring pædagogik og medarbejdernes omgang med børnene i hverdagen. Tilsynet kan være opmærksom på:

• Hvordan medarbejderne opfatter deres egen rolle, når dialogen med et barn eller en ung ikke fungerer?
• Er det barnets ’skyld’ eller er der overblik og overskud til at også at se egne handlinger og ansvar?
• Hvordan tror medarbejderne, at børnene eller de unge opfatter relationen mellem medarbejdere og børn?

Den tilsynsførende kan også spørge børn og unge på anbringelsesstedet:

• Har du været udsat for magtanvendelse, eller har du overværet andre udsat for magtanvendelse?
• Hvad var baggrunden for det?
• Hvordan foregik det?
• Hvad tænkte du om det?
• Hvad mener du om magtanvendelse?
• Kan man undgå det?
• Kan man gøre noget i stedet for?

Det kan selvfølgelig være vanskeligt for mange børn og unge at udtrykke sig om overgreb og krænkelser. Derfor skal du i tilsynet være lydhør og åben, når du taler med børn om deres liv og hverdag.
Der skal også være en vis følsomhed omkring børnenes og de unges udtalelser. Som tilsynsførende skal du vurdere, hvor alvorlige magtanvendelser der er tale om:

• Er der sammenhæng mellem børnenes/de unges og medarbejdernes opfattelse af situationen?