Mistanke om seksuelle overgreb eller vold mod børn og unge?

SISO yder professionel rådgivning og konsulentbistand i sager om seksuelle overgreb og/eller vold mod børn og unge.

Er du i tvivl om hvad du skal gøre? - Ring og få rådgivning hos SISO

SISO yder telefonrådgivning til dig der er fagperson eller pårørende, hvis du er bekymret for, har mistanke eller viden om, at et barn eller ung er udsat for vold eller seksuelle overgreb.
Telefonrådgivningen er også åben for dig, der er under 18 år og udsat for vold eller seksuelle overgreb

Har du brug for konsulentstøtte til forebyggelse og håndtering af seksuelle overgreb og vold mod børn på din arbejdsplads?
Der er fra Social- og Integrationsministeriets side sat fokus på tidlig opsporing og forebyggelse af seksuelle overgreb og vold mod børn via den såkaldte overgrebspakke. I den forbindelse har SISO fået midler til at yde konsulentstøtte til kommuner, dagtilbud, skoler og anbringelsessteder om tilrettelæggese af forebyggende indsatser, tidlig opsporing og beredskaber til håndtering af mistanke eller viden om overgreb. SISO har også en koordinerende rolle ift. de fem børnehuse, der åbner dørene pr. 1. oktober 2013. 

Har du brug for kompetenceudvikling indenfor feltet?
SISO videreformidler nyeste viden om sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bl.a. gennem kurser og konferencer.

Vil du vide mere om de nyeste indsatser på feltet?
Vi har samlet en oversigt som kan give dig et overblik over, hvilke projekter vi arbejder med.

 

 

 

SISO

siso@socialstyrelsen.dk