Forside Lovgivning og fortolkning Opslagsord Registrering og indberetning
Handlinger tilknyttet webside

Registrering og indberetning

Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes af anbringelsesstedet til den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, der fører tilsyn med tilbuddet.

Det er kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, som udarbejder registreringsskemaer til indberetning af magtanvendelse. Skemaerne skal som minimum indeholde de oplysninger, der er angivet i magtanvendelsesbekendtgørelsens §§ 41,42 og 43. Ønsker kommunalbestyrelsen eller regionsrådet yderligere oplysninger, kan disse indføjes i skemaet.

Det er ikke et krav, at der udarbejdes et skema for hver type af magtanvendelse, blot skal det sikres, at minimumskravene til oplysningerne overholdes. Tilsynet bør på baggrund af indberetningerne vurdere, om der er behov for at følge op på indberetningerne.

Indberetningerne vil bl.a. give tilsynet et overblik over antallet af indberetninger fra de enkelte anbringelsessteder og i forbindelse hermed, om der kan være behov for at følge op i forhold til anbringelsessteder, hvor de er hyppigt forekomne. Jf. vejledningens punkt 78.

Endvidere vil det fremgå af indberetningerne, om der fx er mange indberetninger om brug af magtanvendelse over for specifikke børn og unge. Dette kan følges op af en undersøgelse af, hvad der kan gøres for at forbygge og undgå magtanvendelserne i de specifikke tilfælde.

Indberetningerne kan endvidere på de enkelte anbringelsessteder indgå i en læreproces. Magtanvendelse skal så vidt muligt undgås, og det kan drøftes, om der er behov for at nedbringe antallet af magtanvendelser, og hvordan disse eventuelt kan reduceres.

Procedurerne for indberetning er forskellige og afhænger af, om der er tale om tilladt magtanvendelse, herunder undersøgelse af person og opholdsrum, eller ikke tilladt magtanvendelse.

Læs mere under menupunktet Indberetning og opfølgning

Læs mere i vejledningens punkt 79-83.

Bekendtgørelsen

Vejledning og bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, anbragt uden for hjemmet.

Hent vejledning i PDF
Hent bekendtgørelsen i PDF

Læs vejledningen her
Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
tel.: 72 42 37 00,
info@servicestyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698