Forside Lovgivning og fortolkning Opslagsord Opholdssted
Handlinger tilknyttet webside

Opholdssted

Opholdssteder efter servicelovens § 66, nr. 5 udgør botilbud for børn og unge, som har ophold uden for hjemmet. Et opholdssted yder et samlet tilbud, der omfatter en pædagogisk ydelse og bolig, og som normalt har åbent hele året.

I et godkendt opholdssted for børn og unge vil der kunne ske

  • fysisk magtanvendelse efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, uanset om målgruppen for opholdsstedet er børn og unge, der har sociale problemer, eller børn og unge med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne
  • tilbageholdelse i de første 14 dage af anbringelsen, hvis der foreligger en afgørelse fra børn og unge-udvalget herom, jf. servicelovens § 123 c
  • kontrol med barnets og den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation, hvis der foreligger en afgørelse fra børn og ungeudvalget herom, jf. servicelovens § 123, stk. 2
  • undersøgelser af person og opholdsrum, jf. servicelovens § 123 a, stk. 2-6, når der er bestemte grunde til, at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, som medfører, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens §§ 12-17 og vejledningens punkter 32-36.

Det bemærkes, at reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen ikke er knyttet til den fysiske institution (matriklen), men til institutionen som organisation/pædagogisk enhed.

Læs mere i vejledningens punkt 47.

Bekendtgørelsen

Vejledning og bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, anbragt uden for hjemmet.

Hent vejledning i PDF
Hent bekendtgørelsen i PDF

Læs vejledningen her
Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
tel.: 72 42 37 00,
info@servicestyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698