Handlinger tilknyttet webside
Omsorgspligt
Børn og unge, der har ophold uden for hjemmet, har ret til omsorg og tryghed og at blive behandlet med respekt som alle andre børn og unge. Men for anbragte børn og unge er det kommunalbestyrelsen – for så vidt muligt med inddragelse af barnets eller den unges forældremyndighedsindehavere – der har omsorgspligten, jf. Servicelovens § 55, stk. 1.
Pligten til at yde omsorg og tryghed for børn og unge, der opholder sig på døgninstitution eller i opholdssted, omfatter jf. servicelovens § 46:
- Kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk
- Barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk
- At understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse
- At fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel
- At forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.
Derudover er det centralt, at børn og unge, der opholder sig i en døgninstitution eller på et opholdssted, lærer almindelige normer og regler for samvær med andre mennesker og regler for deres samspil med det omkringliggende samfund, herunder dets institutioner, organisationer, arbejdspladser og myndigheder.
I det daglige vil det være personalet på anbringelsesstederne, der skal sikre barnet eller den unge omsorg og tryghed, og som skal drage omsorg for barnets eller den unges behov, opdragelse og udvikling, jf. servicelovens § 55. En anbringelse af et barn eller en ung skal ske i et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne. Såvel kommunen som anbringelsesstedet skal i tilrettelæggelsen og udøvelsen af indsatsen og omsorgen tage højde for de helt særlige behov for hjælp og støtte, der kan være hos børn og unge, der har ophold i en døgninstitution eller et opholdssted, herunder drage omsorg for og beskytte de børn og unge, der lider af fx selvskadende adfærd eller selvmordstanker.
Børn og unge under 18 år har ret til medinddragelse, medbestemmelse og selvbestemmelse. Det er derfor et centralt princip, at barnets synspunkter skal inddrages i tilrettelæggelsen af indsatsen i overensstemmelse med barnets alder, funktionsniveau og modenhed, og at såvel den konkrete tilrettelæggelse som gennemførelse så vidt muligt sker i dialog med barnet eller den unge.
I den daglige omsorg for barnet og den unge kan der dog opstå situationer, hvor der er uoverensstemmelse mellem barnets eller den unges ønsker og personalets faglige vurdering af, hvad der er bedst for barnet eller den unge.
Det kan betyde, at det undertiden kan være nødvendigt at anvende magt over for barnet eller den unge, for at undgå at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider skade. Her skal altid i de konkrete situationer ske en afvejning af indgrebets karakter og omfang i forhold til indgrebets formål, ligesom den ikke må gå ud over det strengt nødvendige. Barnets fysiske alder, funktionsniveau og modenhed vil være centrale vurderingskriterier, for om der under hensyn til risiko for barnets sundhed og udvikling er hjemmel i omsorgspligten til at foretage indgreb, som et barn modsætter sig. Det skal altid tilstræbes, at der sker en pædagogisk indsats, så barnet udvikles, og indgrebene på sigt bliver unødvendige.
