Forside Lovgivning og fortolkning Opslagsord Medicingivning
Handlinger tilknyttet webside

Medicingivning

Mange anbringelsessteder har ansvar for uddeling af medicin til børn og unge på anbringelsesstedet. Der er ikke i Bekendtgørelsen om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, fastsat regler omkring medicingivning.

På dag- og døgninstitutioner uden sundhedspersonale kan personalet uddele medicin efter instruktion fra behandlende læge. Se evt. mere herom i vejledning 9429 ”Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler" af 30. juni 2006.

Uddeling af medicin er en del af udøvelsen af omsorgen for barnet eller den unge på anbringelsesstedet. Der er imidlertid ikke hjemmel i lovgivningen til at anvende magt for at få barnet eller den unge til at tage sin medicin. Magtanvendelse omfatter også forsøg på at snyde medicin i barnet eller den unge, hvis den pågældende modsætter sig at indtage medicinen.  Det må forsøges ad pædagogisk vej at få barnet til at tage den nødvendige medicin, ligesom det kan være relevant evt. at kontakte lægen med det formål at drøfte, om der kan findes en anden form for medicinering.

På sundhedsområdet gælder sundhedsloven (LBK. nr. 95 af 7. februar 2008) og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (LBK. nr. 1111 af 1. november 2006) og bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger. I Sundhedsloven er der også relevante regler om patienters retsstilling (Afsnit III), herunder reglerne om informeret samtykke.

Se mere om snitflader til sundhedsområdet i vejledningens punkt 9.

Hvis du vil vide mere:

Se dilemmafilm nr. 10 om medicingivning

Om medicinhåndtering og tilsyn:

Selvom der ikke findes regler om medicingivning for børn og unge anbragt uden for hjemmet, kan det være relevant for tilsynet at kontrollere, hvordan medicinhåndteringen foregår.

Se mere om tilsyn og medicinhåndtering på Socialstyrelsen hjemmeside om tilsyn med anbringelsessteder for børn og unge:

http://www.servicestyrelsen.dk/tilsyn/tilsynsforende/medicinhandtering

Bekendtgørelsen

Vejledning og bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, anbragt uden for hjemmet.

Hent vejledning i PDF
Hent bekendtgørelsen i PDF

Læs vejledningen her
Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
tel.: 72 42 37 00,
info@servicestyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698