Forside Lovgivning og fortolkning Opslagsord Besøg og samvær
Handlinger tilknyttet webside

Besøg og samvær

Barnets og den unges rettigheder

Barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under anbringelsen uden for hjemmet.

Det er kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, der under hensyntagen til barnet eller den unges bedste skal sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige.

Det er kommunalbestyrelsen, der har kompetence til at fastsætte rammen for og omfanget af barnets eller den unges samvær med forældre, familie og øvrige netværk. Dog er det børn og unge-udvalget, der træffer afgørelse, hvis samværet med forældrene begrænses til mindre end en gang månedligt.

Besøgsregler

Anbringelsesstedet kan fastsætte rammerne for modtagelse af besøg, fx at børnene og de unge ikke må have besøg i forbindelse med måltider og i skoletiden. Derudover kan anbringelsesstedet fastsætte reglerne for gæsternes ophold og færden på stedet.

Anbringelsesstederne har imidlertid ikke kompetence til at afskære barnet eller den unge fra kontakt med netværket. Hvis besøgende gang på gang bryder stedets regler, skal anbringelsesstedet rette henvendelse til den anbringende kommune, der alene har kompetence til at træffe afgørelse om, hvem barnet eller den unge må have kontakt med, jf. serviceloven § 71, stk. 2.

For unge, der er anbragt i varetægtssurrogat, kan politiet modsætte sig, at den unge modtager besøg, hvis efterforskningen kræver det. Politiet kan også kræve, at besøg finder sted under kontrol.

Læs mere i vejledningens punkt 75.

Bekendtgørelsen

Vejledning og bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, anbragt uden for hjemmet.

Hent vejledning i PDF
Hent bekendtgørelsen i PDF

Læs vejledningen her
Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
tel.: 72 42 37 00,
info@servicestyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698