Fase 3
Kvalitetsstandarderne udgør rammerne for arbejdet på ældreområdet og giver klar besked om hjælpen og samarbejdet omkring borgeren. Det er derfor vigtigt, at alle, der arbejder eller modtager hjælp på ældreområdet, har et godt kendskab til kvalitetsstandarderne.
For at udbrede kendskabet til kvalitetsstandarderne blandt borgere, pårørende, sagsbehandlere, leverandører og andre centrale samarbejdspartnere på ældreområdet er det hensigtsmæssigt, at den kommunale myndighed overvejer, hvem der har behov for at vide hvad, og hvordan dette sikres bedst.
Et sådant overblik kan gøre det muligt for den kommunale myndighed at sikre en målrettet formidling, så kvalitetsstandarderne både kan forstås af alle og nå ud til alle. Det skal overvejes, hvordan kvalitetsstandarderne skal udformes, så de er letlæselige og synlige. På samme måde må forvaltningen tage stilling til, om kvalitetsstandarderne skal formidles via sagsbehandlingen, pjecer, kommunens hjemmeside, annoncer i lokalaviser, informationsmøder mv. Der er mange muligheder, og det vil ofte være relevant at anvende flere fremgangsmåder for at sikre, at flest muligt får et godt kendskab til kvalitetsstandarderne.
Figuren nedenfor giver overblik over de centrale aktiviteter i perioden oktober til og med december.
Som led i Projekt Kvalitetsstandarder er der udviklet en række redskaber, som understøtter aktiviteterne, når kvalitetsstandarderne skal forankres og formidles. Du kan læse mere om aktiviteter og redskaber i afsnittene nævnt nedenfor.
Forankring og formidling
Det er vigtigt, at den kommunale myndighed overvejer, hvordan kvalitetsstandarderne skal forankres og formidles til f.eks. borgere, sagsbehandlere og leverandører. Læs mere om, hvordan man kan sikre en effektiv forankring og formidling af kvalitetsstandarderne.
Formidling og forankring - en tjekliste
For at sikre at kvalitetsstandarderne når ud til alle relevante målgrupper på ældreområdet, er det vigtigt at tage stilling til, hvordan kvalitetsstandarderne skal forankres. Tjeklisten kan bruges som inspiration.
Den gode kvalitetsstandard - en tjekliste
En god kvalitetsstandard skal både kunne bruges som grundlag for at træffe afgørelser og som information til borgerne om den hjælp, de kan forvente, hvis de får brug for det. Tjeklisten kan bruges som inspiration.