ICS Superbruger
Når en kommune har indgået licensaftale med ICS Metodesekretariatet, anbefales det, at kommunen udpeger mindst to ICS superbrugere. Det anbefales at udpege superbrugere blandt både sagsbehandlere og ledere, så en bred forankring i organisationen sikres.
ICS Superbrugernes rolle og funktion
ICS superbrugerne er ofte sagsbehandlere/konsulenter/mellemledere med stor erfaring med sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet. Desuden kan det være en fordel, hvis superbrugerne har erfaring med at supervisere sagsbehandlingen og/eller have deltaget i udviklingsprojekter i kommunen.
ICS superbrugernes opgaver kan fx være:
- Faglig kollegial sparring til sagsbehandlere omkring anvendelsen af ICS-systematikken i sagsbehandlingen. Herunder brugen af blanketter for bl.a. § 50-undersøgelse, handleplan og opfølgning.
- Planlægning af kommunens behov for kompetenceudvikling (udover grundkursus i ICS):
- Introduktion til nye sagsbehandlere
- Introduktion til professionelle samarbejdsparter
- Afdækning af behov for kompetenceudvikling i relation til ICS i hele organisationen. - Deltagelse i superbrugernetværk med henblik på erfaringsudveksling omkring anvendelsen af ICS
De ICS faglige superbrugere har desuden mulighed for at rette spørgsmål om ICS systematikken til ICS Metodesekretariat eller på telefon: Ditte Ehrenreich på 5081 0955 eller Maja Sylow på 4193 2442.