Implementeringsstøtte
I menuen til venstre, finder du en række links, der kan hjælpe dig i implementeringen af ICS. Under ICS implementering finder du de fire implementeringsfaser samt forslag til aktiviteter under hver fase. Et rigtig godt sted at starte, hvis du er fra en ny ICS kommune.
Nedenfor kan du læse en pjece om implementering af ICS. Pjecen er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra seks pilotkommuner, der har arbejdet med ICS siden 2007. Læs om deres erfaringer i pjecen 'Syv sigtepunkter i implementering af ICS'. Her følger et kort uddrag:
1. Ledelsen går foran
Inden implementering er det vigtigt, at ledelsen gør sig nogle overvejelser omkring, hvornår kommunen vil gå i gang med ICS, samt hvad det overordnede mål med at implementere ICS er.
2. En plan giver retning
En god idé er at nedsætte en implementeringsgruppe, der kan lave en implementeringsplan, der er realistisk og tydelig.
3. ICS Superbrugerne guider kollegerne
Der er gode erfaringer med at have både ledere og medarbejdere som superbrugere, da det kan være med til at sikre et ejerskab på flere niveauer.
4. Medarbejdere bliver klædt på
Licensftalen forpligter kommunerne til at sende alle medarbejdere på 3 dages grundkursus i ICS. Kurset er tænkt som en introduktion til ICS.
5. Ting tager tid
Erfaring viser, at der er en indkøringsperiode, hvor der skal forventes et øget tidsforbrug på undersøgelser. Det er derfor vigtigt, at vælge tidspunktet for implementering omhyggeligt.
6. ICS bliver en del af den daglige praksis
Det er vigtigt, at ICS bliver en integreret del af den måde, hvorpå man i kommunerne arbejder med sagsprocessen.
7. Samarbejdspartnere bliver inddraget
I implementeringen kan det være nyttigt, at samtænke ICS med andre tværgående aktiviteter. Derudover er det en god idé i implementeringsplanen, at lave en plan for kommunikation med samarbejdspartnere, fx skole, institution m.fl.