Mening i galskaben

Gennem NETTET i Lyngbys efter- og videreuddannelsestilbud finder mennesker, der tidligere har været ramt af en sindslidelse, vej ind på arbejdsmarkedet. Vel at mærke i en position, hvor deres dyrekøbte erfaringer fuldt ud bliver værdsat: Som medarbejdere med brugererfaring, MB’ere.

Af Lone Nyhuus

”Folk ringer og spørger, om deres uddannelse er god nok. Og om de har haft nok knald i låget.” Så kontant er meldingen fra Elisabeth Rix, lærer og MBkonsulent på NETTET I i Lyngby. Med et lunt smil fortæller hun, at hun jo er en af dem, som kan tillade sig at tale om sindslidelse på denne ironiske måde. Gennem seks år har hun lidt af depressioner. Nu er hun kommet ud på den anden side og er centralt placeret i NETTETS uddannelsestilbud, ’Medarbejdere med brugererfaring’ – men er godt nok på nedsat tid.

”For depressionen har slidt på hjernen. Jeg bliver simpelthen hurtigere træt,” siger Elisabeth Rix, der dog ofte venter med at bruge udtryk som ’knald i låget’, indtil hun sidder over for den eventuelt kommende ’medarbejder med brugererfaring’. Hun fortsætter: ”Indtil jeg har kontakt med dem og kan se – og de kan se – glimtet i øjet. I det hele taget er vores primære fokus i denne første samtale at vurdere deres evne til at opnå og skabe kontakt. Og om vi tror, de er så raske, at de kan komme ud at arbejde som relationsmedarbejdere i socialpsykiatrien.”

Hun suppleres af projektets anden medarbejder, ergoterapeut Jytte Rotbøl: ”Relationen er omdrejningen. MB’erne skal hjælpe mennesker med sindslidelse med at bygge en relation op. Det er det, som mange af dem har som deres primære problem. Først derefter, når personen kan klare at indgå relationer, kan personen komme i gang med at tage fat i livet igen. Blive samfundsborger igen.”

Praksis og teori

Siden 2006 har det Lyngby-baserede NETTET kørt et etårigt erhvervs- og efteruddannelsesforløb, som skal uddanne medarbejdere med brugererfaring. Optaget er løbende, og forudsætningen for at komme ind på uddannelsen er udover at man har lidt af en sindslidelse – at man allerede har en socialfaglig uddannelse. Den studerende bliver tilknyttet en arbejdsplads, som nøje vælges i forhold til det antal timer, den enkelte MB’er magter, og hver 14. dag mødes hun – og det er typisk en kvinde på 44 år, pædagog og med en historie om depression og/eller angst – med de andre i MB-gruppen hos NETTET i Lyngby. Her suppleres den praktiske erfaring med teoretisk undervisning. ”Det giver den bedste læring,” slår Jytte Rotbøl fast.

På den teoretiske del af kurset bliver man opdateret på det rent faglige. Hvad sker der i socialpsykiatrien, og hvilke ord og begreber bruger man netop nu inden for området? Det gør det meget nemmere at tale med i kollegakredsen. Denne kursusdel foregår i tæt samarbejde med de knap 40 praktiksteder, som alle ligger inde med kompetente undervisere. De kommer gerne og deler ud af deres viden.

Teoridagene bruger MB’erne også til at udveksle erfaringer. Og støtte hinanden.

”Noget af det, som typisk sker, når der kommer en ny MB’er ind, er, at hun er så ivrig efter at tage fat og har svært ved at sige nej, når arbejdspladsen spørger, om hun ikke liiiigeee kan tage et par ekstra timer. I de situationer er det godt at sidde sammen med nogen, som allerede har prøvet det. De kan fortælle MB’eren, at det ikke er en god idé at tage for meget ind. At hun skal huske at passe på sig selv,” siger Elisabeth Rix.

I de andres sko

Ligesom de gamle MB’ere vejleder de helt nye MB’ere, skal færdiguddannede MB’ere ind at støtte og hjælpe personer, der aktuelt har en sindslidelse. Det lykkes ofte meget godt for dem. Helt enkelt fordi de ved, hvordan det føles at være i de sko, som et menneske med sindslidelse har på. Den insiderviden har MB’eren.

Jytte Rotbøl forklarer: ”Når et menneske med sindslidelse har det allerdårligst, kan det være svært at sætte ord på det, sådan at vi andre kan forstå det. Det kan for eksempel være svært at tage et bad. Det kan jeg jo godt høre, at hun siger. Jeg kan også se det. Men jeg kan slet ikke sætte mig i de sko. Den følelsesmæssige og kropslige forståelse får jeg forhåbentligt aldrig.”

Elisabeth Rix fortsætter: ”Men den erfaring har jeg. Jeg ved, hvordan det føles, når vand er væmmeligt, og når det er væmmeligt at være nøgen. Med min erfaring giver jeg personen med sindslidelse en helt konkret oplevelse af at blive forstået. Jeg kan også stille nogle andre spørgsmål til brugerne, end den almindelige medarbejder kan. Den forståelse og de spørgsmål kan ofte være med til at give mening i galskaben.”

En anden grund til at MB’ere er gode at have på en arbejdsplads er, at de – ved deres blotte tilstedeværelse – kan give alle et håb om, at der er en vej ud af sindslidelsen.

”For en person med sindslidelse kan det være godt at have MB’eren som et forbillede. O.k., der er en, der går der, og hun har haft det skidt. Lige så skidt, som jeg har det lige nu. De kan også give håb ind i personalegruppen. Det har vi brug for. Selvom det er syvende gang, at vedkommende har en nedtur, så kan det være, at denne syvende gang bliver den sidste. Det bliver jeg nødt til at tro på. Det håb er MB’eren med til at holde liv i,” siger Jytte Rotbøl.

Hurtigere træt

Selvom arbejdspladsen har meget at vinde ved at ansætte en MB’er, er der også hensyn, der skal tages. Som før nævnt har Elisabeth Rix’ 6½ år med depression sat sig spor i hendes hjerne. Hun bliver hurtigere træt og kan i det hele taget ikke holde til så meget som så mange andre.

”Jeg magter fire timer, og jeg har brug for en ugentlig fridag. Det er også noget af det, som Jytte og jeg lægger frem for praktikstederne,” siger Elisabeth Rix, før hun slutter med at sende et lille håb. At det i fremtiden ikke længere er helt så tilfældigt, hvilke kommuner der giver tidligere mennesker med sindslidelse mulighed for at blive klædt på til at blive den forbilledlige medarbejder.

”Desværre har vi både sagsbehandlere og psykiatere, der siger, at hvis man har haft en sindslidelse, skal man ikke arbejde med andre mennesker. Det udsagn argumenterer vi voldsomt imod. Jeg starter med en telefonsamtale, og så kan jeg godt finde på at tage med den potentielle MB’er til et møde med sagsbehandleren eller psykiateren,” siger Elisabeth Rix, før hun med et bankende solidt glimt i øjet slutter: ”Det plejer at hjælpe.”

 

En ligeværdig relation

Iben Murmann er medarbejder med brugererfaring. Hendes arbejde giver hende muligheder for at bruge sine egne erfaringer med sindslidelse til at hjælpe mennesker i samme situation

Da Iben Murmann afsluttede et længerevarende forløb hos en psykolog, sendte hun ham en bog som gave og som tak. Og da hun næsten var erklæret rask fra sit 13 år lange forløb med depressioner, gik hun i gang med at starte et firma. Som selskabsdame.

”Jeg oplevede en stor ulighed i, at man modtager så meget, og at man ikke har mulighed for at give. Jeg ønskede en mere ligeværdig relation med mine medmennesker.”

Iben Murmann er socialpædagog. Da hun blev 30, kom den første depression dryppende. Som 40-årig kom den næste. Den kom styrtende.

”Egentlig var der ikke noget specielt, der triggede det. Det kom bare. Jeg havde dog fået et forvarsel. Til min 40-års fødselsdag havde jeg for en gangs skyld inviteret alle de her mennesker. Mens jeg gik og gjorde klar til, at de skulle komme, slog det mig pludselig: Hvordan skal jeg være sammen med alle de her mennesker? De kender mig jo fra vidt forskellige sider. Men selv aner jeg ikke, hvem jeg er. På en eller anden måde sattedenne undren noget i gang hos mig. Depression var en forløber for at komme i gang med min udvikling.”

Endelig – efter 13 år, hvor depressionen havde bølget frem og tilbage – begyndte hun at fungere igen. Da var det, at idéen om at oprette et firma, hvor hun kunne gå ud at tilbyde sig som selskabsdame, opstod. Det lykkedes ikke. Men snart derefter, i 2007, fik hun øje på NETTET og deres tilbud om at efteruddanne medarbejdere med brugererfaring.

”Jeg havde været så mange år væk fra mit fag. Det her forløb var en gave. Når man har været inde på et sidespor, og man har et brændende ønske om at vende tilbage, er det skønt at blive klædt på til at komme i gang igen. Træde ind i arbejdslivet igen.”

Siden 2008 har Iben Murmann arbejdet 16 timer om ugen i et fleksjob i et boligfællesskab for mennesker med sindslidelser i Egedal Kommune. Nogle gange oplever hun at komme til kort i forhold til socialpsykiatriens meget høje faglige niveau. Hun forklarer: ”Gennem årene er der sket noget med min hjerne. Det er en træthed.”

Men hendes egentlige job, som støtteog kontaktperson for tre borgere, føler hun sig rigtigt godt hjemme i.

”Gennem samtaler med dem danner jeg mig det store blik på, om alt kører omkring dem, som det skal. Og jeg bruger da mine erfaringer, mine egne erfaringer. Jeg ved, at hvis man går i bad, så vasker man sin beskyttelseshinde af,” siger Iben Murmann, før hun slutter: ”Det, jeg kan tilbyde, er måske en lidt dybere relation til den enkelte. Borgerne synes nok, at det er en mere direkte forbindelse. For mig er det en stor glæde at kunne give andre noget og bruge mine erfaringer til at hjælpe andre. Det er dejligt, når man er i stand til at kunne give andre noget. Det gælder også borgerne, hvis de får lov til at drage omsorg for hinanden. Det skaber en ligeværdighed.”

Mennesker bag informationen

– Region Syddanmark satser på MB’ere

I den kommende tid åbner i alt 16 lokalpsykiatriske centre i Region Syddanmark. Tre er allerede etableret i hhv. Svendborg, Tønder og Brørup. Centrene får alle tilknyttet en lokal psyk-info, der skal levere viden om psykiske lidelser. Det er her, medarbejdere med brugerbaggrund vil spille en rolle.

Ifølge centerleder for Psykiatrisk Informationscenter i Vejle Ulla Lindgren, der har været med i styregruppen for centrene, har planen om at ansætte MB’ere hele tiden ligget i udviklingsideen.

”Det er oplagt at inddrage mennesker med egne erfaringer, når der skal formidles information om psykiske lidelser. Med MB’ere ansat bliver informationen mere menneskeliggjort, og de kan samtidig fungere som rollemodeller og ambassadører for mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende,” fortæller Ulla Lindgren.

Det er tanken, at MB’erne ansættes på flekstid, alt efter hvor meget hver enkelt medarbejder er i stand til. Region Syddanmark vil selv stå for et MB-uddannelsesforløb, der er ved at blive udformet.

FAKTA

NETTET i Lyngby har uddannet 25 personer til ’medarbejdere med brugererfaring’.

Succesraten er 77 % – tre ud af fire, som starter forløbet, får en egentlig ansættelse efter endt forløb.

Uddannelsen koster 69.000 kr. + moms

nettetlyngby.dk/mb

Centerleder Ulla Lindgren, Psykiatrisk Informationscenter Staldgårdsgade 10 C, 1. 7100 Vejle,

Telefon 75 72 40 90, Mobil: 20 18 21 96

psykinfo.regionsyddanmark.dk

Tilmeld dig nyhedsbrev
bilede

Få Socialstyrelsens nyhedsbrev
OM SOCIALSTYRELSEN


Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
telefon.: 72 42 37 00,
E-mail: info@socialstyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698

RSS