Ny hjemmeside om børn og unge med akut opstået hjerneskade

Børnehjernekassen.dk hedder en ny hjemmeside med værktøjer til at tackle børnehjerneskadesager til kommunale medarbejdere.

Af freelancejournalist Else Marie Andersen.

Børnehjernekassen er en ny hjemmeside, der præsenterer en række tips, redskaber og viden om børn, der har fået en hjerneskade under opvæksten. Her kan fagfolk og forældre for eksempel læse om, at ulykker og andre udefrakommende hændelser er skyld i flertallet af hjerneskader blandt børn.

De kan også læse – høre lydfiler og se video om – hvordan følger af en hjerneskade viser sig. Et forældrepar fortæller for eksempel på video, om følgerne af den hjerneskade Simon pådrog sig, da han var fire år.

Værktøjer

Hjemmesiden har især lagt vægt på at være handlingsanvisende for eksempel med en række pædagogiske tips til lærere og pædagoger, der underviser børn med hjerneskade eller andre særlige, kognitive vanskeligheder. Også skolepsykologer i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) kan hente en række værktøjer til rehabilitering af børn med hjerneskade. Blandt andet et spørgeskema, de kan udlevere til forældre, så PPR får hele billedet af barnets livsforløb forud for hjerneskaden. Oplysningerne kan for eksempel vise, om barnet havde problemer med at læse inden ulykken, eller om det var sent udviklet på andre områder. Derved får skolepsykologerne lettere ved at målrette rehabiliteringen mod de vanskeligheder, der er en direkte følge af hjerneskaden.

Hjemmeside til mange forskellige fagfolk

Børnehjernekassen.dk er således målrettet både lærere, pædagoger, skolepsykologer, sagsbehandlere og UU-vejledere, der i deres arbejde møder børn og unge med erhvervet hjerneskade. Men også forældre vil kunne hente en række tips og viden. Eksempelvis kan man downloade en forældrevejledning med de vigtigste symptomer på en hjerneskade – og få tips til, hvordan man kan tackle barnets vanskeligheder.

I et forsøg på at nå de mange forskellige faggrupper er det på forsiden muligt at vælge de sider, der særligt er ”værd af vide” for den enkelte fagperson.

Hjemmesiden er bygget op omkring fire menupunkter, hvor man kan hente viden om:

  • Hjerneskadet eller ej? om følger, årsager, myter og antal. Siderne her henvender sig til alle.
  • Sagsbehandling om de forskellige behov for rehabilitering børn og familien kan have, når skaden er sket. Siderne retter sig især mod kommunale sagsbehandlere.
  • Pædagogiske tips indeholder nyttig viden om undervisning og henvender sig især til lærere, pædagoger og skolepsykologer.
  • Værktøjer til PPR, dvs. til skolepsykologer, kan her bl.a. hente et spørgeskema til forældre om barnets livsforløb, eller et spørgeark til lærere om barnets funktionsniveau før skaden.

Følger af hjerneskade opdelt efter alder

For børn med erhvervet hjerneskade gælder det helt særlige, at de kan have fået skaden som mindreårige, men konsekvenserne viser sig ofte først for alvor i præpuberteten eller senere. Derfor er siderne om følger efter hjerneskade aldersopdelt i henholdsvis børn under syv år, børn mellem otte og 12 år og mellem 13 og 18 år.

En af de typiske følger efter en hjerneskade er den helt særlige træthed, der betyder, at barnet ikke kan strække sin energi som andre børn kan. Pludselig er den bare brugt op, og derfor skal der rationeres med energien, så den bliver brugt rigtigt – og på det rette tidspunkt af dagen. Det uddyber børneneuropsykolog Käte From på en lydfil.

Hvilken paragraf kan jeg bruge?

Børnehjernekassen forsøger at gengive, hvilke paragraffer sagsbehandlere kan benytte til at etablere genoptræning og rehabilitering til et barn, der har fået en hjerneskade. Der findes ikke én lov. Rehabilitering og genoptræningsforløb skal sammensættes efter en række forskellige lovgivninger, herunder socialloven, sundhedsloven og folkeskoleloven. Og det er sagsbehandleren, der har kompetencen til at bevilge den slags forløb. Læs mere under menupunktet ”sagsbehandling”.

Vil du vide mere?

Under en del af siderne på den nye hjemmeside er der nederst på siden mulighed for at klikke på et plus. Gør man det, ruller der en side ud med en række titler på artikler, bøger, links til hjemmesider eller anden ekstra information, hvor man kan læse mere om det pågældende emne.

FAKTA

”Værd at vide for” er en hjælp til at finde rundt. Når et barn får en hjerneskade, er der mange faggrupper i spil for at støtte og genoptræne barnet. Børnehjernekassen har derfor forsøgt at imødekomme de mange forskellige målgruppers behov for information ved at sortere siderne, så man på forsiden under ”Værd at vide for” kan finde de sider, der for eksempel er særligt relevante for eksempelvis lærere. Tilsvarende for pædagoger, skolepsykologer, sagsbehandlere, UU-vejledere og forældre.

3000 børn i risiko for hjerneskade hvert år

Tal fra Landspatientregistret viser, at cirka 3000 børn og unge hvert år bliver indlagt efter en ulykke, hvor de har slået hovedet, eller på grund af en pludseligt opstået sygdom i hjernen, især infektioner. Nogle af dem får en forbigående  hjernepåvirkning eller i værste fald blivende hjerneskade.

Indlæggelsens længde kan give et groft estimat af barnets behov for kortere eller længerevarende rehabilitering.

Tallene fra Landspatientregistret viser, at 90 procent af de 3000 børn og unge er indlagt i mindre end syv dage, og kun godt fire procent er indlagt i mere end 14 dage svarende til, at omkring 150 børn og unge må antages at have behov for længerevarende rehabilitering hvert år.

Årsager til hjerneskader

Ulykker, fald eller andre udefrakommende hændelser er de hyppigste årsager til hjernekvæstelser, der medfører (traumatisk) hjerneskade blandt børn og unge. Traumatiske skader tæller for 75 procent af alle hjerneskader eller forbigående hjernepåvirkninger blandt børn og unge. Resten forårsages af sygdom i hjernen.

90 procent af de 2500 børn og unge, der årligt bliver indlagt med slag mod hovedet, har ”kun” hjernerystelse, men det fremgår ikke af Landspatientregistret, hvor mange af dem der får langvarige følger. I det hele taget hersker der stor usikkerhed om, hvor mange hjernerystelser der giver hjerneskader. Tidligere undersøgelser viser, at 5-15 procent af voksne patienter får følgevirkninger i form af hovedpine og/eller hukommelses- og koncentrationsbesvær over ét år efter en hjernerystelse.

Hjemmesiden blev til med hjælp fra fagfolk

Børnehjernekassen er blevet til i samarbejde med en række fagfolk blandt andre:

  • Afdelingsleder Nina Madsen Sjø fra Center for Hjerneskade i København
  • Neuropædagog Lene Daugaard fra Vejlefjord Børneneurocenter
  • Børneneuropsykolog Käte From, tidligere ansat på Børnecenter for Rehabilitering I Virum
  • Skolepsykolog Inge-Merete Iversen fra Greve Kommune
  • Skolekonsulent Henny Holmgaard fra Herning Kommune
  • Socialrådgiver Bodil Keiding fra Roskilde Kommune
  • Fhv. sekretariatschef i Videnscenter for Hjerneskade Brita Øhlenschlæger
  • Faglig medarbejder Ane Katrine Beck, kommunikationsmedarbejder Mette Trier
  • Læge Aase Engberg
  • Børneneuropsykologerne Bente Støvring, Aase Tromborg og Helle Kjærgaard
  • Journalist Else Marie Andersen har været tovholder og redaktør af Børnehjernekassen
Tilmeld dig nyhedsbrev
bilede

Få Socialstyrelsens nyhedsbrev
OM SOCIALSTYRELSEN


Socialstyrelsen

Edisonsvej 18. 1.
5000 Odense C
telefon.: 72 42 37 00,
E-mail: info@socialstyrelsen.dk
EAN-nr.: 5798000354838
CVR-nr.: 26144698

RSS