IT-kravspecifikation

Kravspecifikationen er udarbejdet af Social- og Integrationsministeriet og KL efter inddragelse og høring af en række relevante aktører i markedet.

Redskabsbilag D er opdateret pr. 15-03-2013. De konkrete ændringer fremgår af redskabsbilaget der sammen med kravspecifikationen kan downloades under menupunktet IT-KRAVSPECIFIKATION OG BILAG i venstre side. Metodehåndbogen er ligeledes opdateret og findes nu i 3. udgave. Den kan også findes som en del af bilagene til kravspecifikationen.

Kravspecifikationen stilles gratis til rådighed for kommunerne som et værktøj til beskrivelse af de funktionelle dele af en it-løsning til understøttelse af sagsbehandling af Handicappede og Udsatte Voksne.

Kravspecifikationen og dens bilag kan downloades i venstre side.

En anskaffelse af systemet - fx ved et EU-udbud - kræver en række yderligere forberedende skridt, herunder lokal tilpasning og udbygning til et egentligt udbudsmateriale. Dette er beskrevet i Anvendelsesvejledning til Kommuner, der samtidig indeholder en kort gennemgang af kravspecifikationen og processen for dens tilblivelse.

DHUV-projektet har udarbejdet standardiserede snitflader mellem DHUV-systemer og kommunale økonomi- og udførersystemer. Snitfladerne er udarbejdet efter inddragelse og høring af en lang række relevante aktører i markedet. Beskrivelsen af snitfladerne kan downloades i venstre side.

Læs også 21 gode spørgsmål, der kan bruges som hjælpeværktøj i kommunens mere uformelle afsøgning af muligheder på markedet for myndighedssystemer på Handicap og Udsatte Voksneområdet, der understøtter Voksenudredningsmetoden. Spørgsmålene er ikke velegnede til den skriftlige dialog omkring et udbud eller en samarbejdsaftale. Spørgsmålene sætter fokus på visse kritiske funktionaliteter og integrationer, hvor der enten kan være en risiko for, at de ikke kommer med i løsningen, eller hvor det bare er vigtigt, at kommunen foretager et valg eller en prioritering. Spørgsmålene er selvfølgelig ikke dækkende eller udtømmende i forhold til kravspecifikationen.

Denne version af kravspecifikationen er publiceret den 19. maj, 2011, med udgangspunkt i de forhold, der var gældende pr. den 19. maj (med mindre andet er angivet), og brugerne af kravspecifikationen bør til hver tid sikre, at den omfattede information er aktuel.

Kravspecifikationen er 15/3-2013 rettet så henvisningerne til redskaberne stemmer overens med det opdaterede redskabsbilag - Bilag D - Redskaber

 

Yderligere oplysninger:
Jan Grove Korsholm
Mail: dhuv@socialstyrelsen.dk
Tlf.: 41 73 08 64

Metodesekretariat
Jan Grove Korsholm
jgk@socialstyrelsen.dk