Nyt tema om "Forebyggelse og tidlig indsats"
Socialstyrelsen er nu klar med et nyt tema på Vidensportalen om udsatte børn og unge. Temaet er denne gang "Forebyggelse og tidlig indsats".
I temaet får du blandt andet:
- eksempler på gode erfaringer, som kommuner og tilbud har gjort sig med tidlig indsats
- indblik i, hvad forskningen siger om risikofaktorer, og hvad der kendetegner gode indsatser
- brugbare metoder til tværfagligt samarbejde, underretning og samtale med forældre
Et udpluk af temaets artikler
”Tidlige sociale indsatser betaler sig samfundsøkonomisk”
Lykkes det at sikre et voksenliv som selvforsørgende for blot et ud af fem børn, som de tidlige indsatser rettes imod, skaber det menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster.
”Gruppebehandling hjælper børn af forældre med alkoholproblemer”
Familieorienteret behandling hjælper både personen med alkoholproblemet og familien som helhed.
Se alle artikler i temaet "Forebyggelse og tidlig indsats"

