Der skal to til en tango

Projektets målgrupper er:

• Voksne handicappede uden et talesprog, der bor i botilbud. Fx mennesker med svær udviklingshæmning, autisme eller hjerneskade.

• Socialpædagoger, psykologer, studerende og andre der beskæftiger sig med voksne uden talesprog.

Projektets formål var at udvikle og afprøve metoder, der sætter borgere i stand til at håndtere og drage nytte af den ændrede position, de har fået som følge af, at institutionsbegrebet er ophævet. Metoderne skal sikre, at borgerne har mulighed for aktivt at deltage i deres eget liv.

På den baggrund har projektet arbejdet med at:

• Opsamle gode eksempler, udvikle og afprøve metoder til at afdække og analysere behov hos de sværest handicappede borgere. Samt udvikle og afprøve redskaber til at finde frem til den rette kompensation for disse behov.

• Udvikle og afprøve nye metoder til kommunikation mellem de sværest handicappede borgere og medarbejdere. Og etablere rammer for øgede kommunikative kompetencer, der giver borgerne indflydelse.

• Udvikle modeller for uddannelsesaktiviteter, der sikrer, at metoder til brugerinddragelse og større bevidsthed om de personlige og faglige krav hos medarbejdere, bliver et centralt element i de professionelles rolle som støtte.

Baggrund

I 2002 færdiggjorde SUS en evaluering af konsekvenserne af institutionsbegrebets ophævelse. Evalueringen viser bl.a., at bosteder med mindst brugerindflydelse typisk huser personer med et ringe eller slet intet talesprog.

På denne baggrund ønskede Socialministeriet en forskningsbaseret udvikling af metoder, der i dagligdagen kan gøre det nemmere for personalet at inddrage de nævnte grupper i beslutninger om dem selv.

Projektet peger ikke på én metode, men på nogle af de forudsætninger, der skal til for at finde frem til den eller de kommunikationsformer, der er bedst for den enkelte.

Det centrale er etableringen af et velfungerende kommunikationsmiljø, hvor den organisatoriske struktur, den pædagogiske holdning til kommunikationshandicap samt hverdagens kommunikative praksis strækker i samme retning.

Derudover er en grundig analyse af kommunikationen vigtig før valget af kommunikationsmetode.

I den daglige kommunikative praksis er det centralt, at:

• Forstå forskellen mellem information og kommunikation. Sådan at kommunikation ikke kun forstås som beskeder, men bliver en gensidig proces, som skaber relationer

• Medarbejdere hele tiden forsøger at blive bedre til at forstå, også de ’spæde’ kommunikative udtryk, så borgerne oplever, at de har en betydning som kommunikationspartnere

• Sikre implementering og forankring af ny praksis i hele bomiljøet for at undgå konflikter blandt medarbejdere og sikre helhed og flere kommunikationspartnere for borgere

I forhold til modeller for uddannelse i kommunikationsudvikling, peger SUS på:

• Uddannelse i form af moduler på grund- eller efteruddannelser er nødvendige, men ikke tilstrækkelige

• På grund- og efteruddannelser samt på kortere kurser er det muligt at give en bred og grundlæggende indføring i kommunikationsmetoder. Og det er muligt at etablere en teoretisk forståelse, der er afgørende for det kommunikative miljø

• Kortere kurser kan være hensigtsmæssige - først og fremmest ift. specifikke temaer (fx digitale billeder, videoanalyse mv.)

• Undervisningsforløb på jobbet ifm. konkrete tiltag til kommunikationsudvikling er den form for uddannelse, der ’rykker mest’, og har størst sandsynlighed for at blive forankret i organisationen

Evaluering

Som evaluering er der lavet videooptagelser, spørgeskemaer og gruppeinterview både med de medarbejdere, der har været direkte involveret i projektet og de medarbejdere og ledere, som har deltaget mere indirekte.

Udviklingsarbejdet er vejledt af SUS gennem interview, besøg, observationer, seminarer, temadage, logbøger og indhentning af eksperthjælp udefra.

Indledningsvis blev der foretaget en screening af kendte kommunikationsredskaber og brugen af dem i praksis.

Før udviklingsarbejdet blev sat i gang, blev der lavet en "base-line undersøgelse" med bl.a. videooptagelser og observationer af hvert botilbuds kommunikative miljø og kommunikationsform både mellem borgere og medarbejdere, men også mellem borgere.

Botilbuddene valgte forskellige fokusområder alt efter de borgere, der blev udvalgt til at være med i projektet, medarbejderne og det enkelte botilbuds miljø, erfaringer m.m.

Der blev konkret arbejdet med:

• Udvikling af en søgemodel, der bl.a. indeholder interview med medarbejdere samt videoanalyse, som kan bruges til analyse af, hvilken kommunikationsform der er mest hensigtsmæssig ift. hver enkelt borger

• Video- og observationsanalyse

• Kommunikation via digitale billeder, som beboere og medarbejdere tager med digitalt kamera

• Kommunikation via billeder sat i en nøglering, som beboere og medarbejdere altid bærer på sig

• Kommunikation via billedudvekslingssystemet PECS

• Kommunikation via konkreter (konkrete ting som symboliserer diverse handlinger mv.)

• Kommunikation via tegn-til-tale

• Kommunikation via matchning af beboernes kropssprog og mimik

• Kommunikation via talemaskine

Projektet anbefaler bl.a. at:

• Socialministeriet, Undervisningsministeriet og regionerne sammen fastsætter regler for undervisning i kommunikation og kommunikationsudvikling på uddannelserne til pædagog og sosu-assistent

• Efteruddannelse om kommunikation og brugerindflydelse vægtes højt

• Medarbejdere, der har lært at anvende kommunikationsredskaber ift. til målgruppen tildeles kvalifikationstillæg

I relation til medarbejderne anbefaler SUS, at de:

• Skal være bevidste om ikke kun at rette fokus mod borgeren, men se også kritisk på egen praksis og være parat til at ændre den

• Altid skal lave en grundig kommunikationsanalyse før udviklingsarbejdet – og derefter løbende undervejs

• Skal sørge for, at miljøet giver inspiration til at kommunikere. Give tid og ro til kommunikation. Spørge ind til emner, som ikke bare vedrører praktiske her-og-nu situationer. Også den sociale og følelsesmæssige kommunikation er vigtig
  

Karin Toft Christensen (Chefsekretær)
Socialt Udviklingscenter SUS
Nørre Farimagsgade 13
1364 København K
Tlf. 33 17 91 54
e-mail:ktc@sus.dk