Borgerne: Jeg har fået ringeklokke...

...Ring venligst på. Tak! André

RingklokkeSå kort og lakonisk lyder beskeden på døren ind til Andrés værelse. André bor endnu i et af de gamle og små værelser på Asabo, men de nye tider er ved at indfinde sig.
André er begyndt at opdrage medarbejdere, familie og venner til, at dette er hans enemærker, og at man ikke bare går ind, men pænt venter til der bliver lukket op til hans bolig. Sådan bliver det også, når han inden for det næste halve år flytter ind i sin helt egen lejlighed på Asabo.

Mange af borgerne på både Asabo og Lindebjerg er så gamle, at de har boet på botilbud lige siden de gamle centralinstitutioner. De har hele deres liv været vant til, at andre tog over og besluttede for dem. De har også været vant til, at de hele tiden var omgivet af mennesker – både andre beboere, pædagoger og plejepersonale. Renovering

De har ikke vidst, at de havde andre muligheder – men de tider er heldigvis forbi, og nu skal de i hold på kurser.
Kurserne er særligt tilrettelagt i samarbejde med University College Lillebælt, og skal give André og de andre borgere redskaber til selvbestemmelse i eget liv.

Yngre personer med udviklingshæmning har ofte familie, der støtter dem i at få et eget liv. Når de, ligesom deres søskende, kommer dertil, at de skal flytte hjemmefra, så har det ofte været et skår i glæden, at det var et lille værelse og ikke en lejlighed, som man kunne tilbyde dem på Asabo eller Lindebjerg.

Nye tiderSærligt denne gruppe af unge med udviklingshæmning ser frem til at få deres helt egen bolig, hvor de kan leve deres liv og sætte deres eget præg. Boligerne har både egen indgang og mulighed for at deltage i det fællesskab, der også er en del af rammen om boligerne.

27 borgere har valgt i byggeperioden at tage på højskole i et halvt år. Emnet for opholdet er meget passende aktivt medborgerskab, og det er med til at sikre, at også disse borgere kommer godt rustede tilbage til deres nye boliger.

SOCIALSTYRELSEN